Indvandring

 

De fleste indvandrere findes i kirkebøgerne og folketællingslisterne.

 

 

 

 

Museet har udarbejdet 3 indvandrerhistoriske databaser, der rummer oplysninger om:

• indfødsretstildelinger
• fremmede med arbejdsophold
• udvisninger.

Indfødsretstildelinger 1776-1960

 

Basen indeholder omkring 50.000 personer, der har fået tildelt indfødsret.

 

Fra 1898 opnår kone og umyndige børn automatisk indfødsret, når manden får den tildelt. Det betyder, at gifte kvinder og børn ikke optræder i databasen, selv om de har opnået indfødsret.

 

Enker, som selvstændigt har søgt og fået indfødsret skal normalt søges under deres giftenavn.

Endvidere skal man være opmærksom på, at der efter 1914 optræder personer i basen, som ikke har opnået indfødsret, fordi de ikke har opfyldt betingelsen om

- inden for et år - at godtgøre, at de er løst fra deres tidligere statsborgerskab.

 

Arbejdsophold 1812-1924

Fremmedfødte personer, der har haft arbejdsophold i Frederiksborg amt, Københavns Amt (ikke København og Frederiksberg) samt det meste af Lolland. Databasen omfatter godt 107.000 poster.

 

Udviste 1875-1919

Basen omfatter 31.000 poster, men en del perosoner er udvist flere gange.

 

 

Se i øvrigt Statens Arkivers vejledning til at opspore indvandrere.

 

Se også et eksempel på en indfødsretssag

 

 

 

 

Skandinavisk migration

 

EmiWeb

Arkiv om ind- og udvandring til og fra Sverige, Norge og Danmark.

Kræver abonnement, men man har mulighed for en gratis prøveperiode  på 2 uger.

 

 

Europæisk migration

 

The Association of European Migration Institutions 

Links til en række forskellige landes databaser, hvor det er muligt at søge ind-og udvandrere. 

 

 

 

 

 

 

Specifikke indvandrergrupper

 

Jøder

 

De første jøder kom til Danmark i 1600-tallet, og i 1684 blev Det mosaiske Trossamfund grundlagt.

Gennem 1700- og 1800 tallet stiger antallet, og de tildeles flere og flere rettigheder.

I 1883 indvier man den nye store synagoge i Krystalgade i København.

 

Fra begyndelsen af 1900 tallet og til og med 1917, hvor reglerne overfor immigranter var blevet strammet, ankom et stort antal jøder. Størstedelen fra 

fra Rusland, men også fra Østeuropa.

 

Jødisk Genealogisk Selskab.

Her kan du bl. a. finde en database over mosaiske begravelser og gravstene indtil 1886. 

Kræver medlemsskab.

 

Jøderne i København efter Folketællingslisterne af 1906.

En undersøgelse, der bygger på folketællingslisterne for at belyse jødernes stilling i København i befolkningsstatistisk, social og økonomisk henseende.

Offentliggjort i Nationaløkonomisk Tidsskrift, 1907. Af Cordt Trap.

 

De russiske jøder i København

Skrevet på baggrund af ovennævnte artikel, men med focus på den øgede indvandring i begyndelsen af 1900 tallet af russiske jøder, som på grund af jødeforfølgelserne i Rusland udvandrede i stort tal - specielt til USA.

Offentliggjort i Nationaløkonomisk Tidsskrift 1912. Af Cordt Trap.

 

JewishGen.

Den vigtigste internetkilde til jødisk slægtsforskning. Her kan du også finde en side om skandinavisk genealogi og historie.

Kræver log-in.

 

Litteratur om jøderne og deres indvandring i Danmark

 

Flygtninge og indvandrere 1850-1980.  Om russiske jøder 1905-1917. Side 102-124. De fremmede i dansk avisdebat : fra 1870'erne til 1990'erne.  Af Bent Jensen. Side 177-227. Indvandrerne i Danmarks historie. Side 259-283. Jiddishland i København: den jødiske indvandring 1905-14. Af Morten Thing. Bygger på bl.a. de jiddishe blade og bøger, som indvandrerne selv udgav. Polske stemmer. Heri et afsnit om jøderne fra russik Polen. De russiske jøder i København 1882-1943. Af Morten Thing. En kulturhistorisk fremstilling af de russiske jøders indvandring til Danmark. Om deres kultur, integration og assimilation i det danske samfund.

 

 

Kartoffeltyskerne

 

	I 1759 blev de første sydtyskere inviteret til Danmark for at opdyrke den jyske hede. Der kom 965 personer fordelt på 265 familier. De slog sig ned på Elheden og Randbøl Hede samt Frederiksfeld i Sydslesvig
Kartoffeltyskernes huse  i Resenfelde. Maleri af Hans Smith. Danmarks Kartofelmuseum.

 

 

 

Læs om kartoffeltyskerne og deres forening, hvis formål det er at arrangere slægtstræf, organisere ture til de egne i Tyskland (fortrinsvis Pfalz og Hessen), hvorfra forfædrene udvandrede samt udgive et foreningsblad.

Desuden driver foreningen kartoffeltyskermuseet i Grønhøj.

Du kan også læse mere på en efterkommers private side.

 

_{Ill.: Immigrantmuseet}

 

 

Litteratur om kartoffeltyskere:

 

Barn af kartoffeltyskere Fremmede i Danmark. 400 års fremmedpolitik. Side 75-100.  Indvandrerne i Danmarks historie. Side 205-17.

 

 

Roepolakker

 

1870'erne og 80'erne begyndte man at dyrke sukkerroer i Danmark. Der blev oprettet fabrikker til forarbejdning - de fleste på Lolland Falster.

Der opstod hurtig mangel på sæsonarbejdere i sommerperioden, og i 1893 kom de første ca. 400 polakker til Danmark.

Dette tal kulminerede i 1914, hvor der kom omkring 14.000 polske sæsonarbejdere.

Derefter reduceredes antallet. Efter 1929 ophører indvandringen næsten.

 

_{Roepiger af Gottfrid Eickhoff. Sakskøbing Torv.}

 

Ved indrejsen fik alle polakker en såkaldt "opholdsbog", som var en skudsmålsbog og et rejsepas for udlændinge, der havde fået tilladelse til at arbejde og opholde sig i Danmark. I Retsbetjentsarkiverne på landsarkiverne kan man være heldig at finde protokoller med "Udstedte Opholdsbøger".

 

Arkivalier på Lolland-Falster

Der er endnu intet digitalt materiale tilgængeligt.

Men der findes arkivalier på Museum Lolland-Falster, omend det - ifølge museerne selv - ikke er specielt brugervenligt for tiden p.g.a. museumsfusioner.

 

Læs her om Polakkasernen i Tågerup.

 

På Stiftsmuesset i Maribo, nu en afdeling af Museum Lolland-Falster, findes der i den permanente udstilling en mikro udstilling om roepolakker.

 

På grund af de mange sæsonarbejdere og indvandrede fik den katolske kirke en renæssance, og der blev opført nye kirker i Nykøbing Falster, Maribo, Nakskov og Odense.

 

Læs også om polakkerne på Bornholm

 

 

Litteratur om roepolakker:

 

Flygtninge og indvandrere 1850-1980. Side 70- 92.  Fremmede i Danmark. Side 161-186. De fremmede i dansk avisdebat : fra 1870'erne til 1990'erne.  Af Bent Jensen. Side 116-177. Indvandrerne i Danmarks historie. Side 297-305. Den polske indvandring til Lolland-Falster. Lolland-Falsters Historiske Samfunds årbog, 1967. Side 27-151 Polske landarbejdere i Danmark og deres efterkommere. Polske stemmer

 

Svenskere

 

1,2 mill. svenskere udvandrede i anden halvdel af 1800-tallet. De fleste til USA (ca. 1 mill.), men også rigtig mange til Danmark, som blev kaldt "de fattiges Amerika".

De blev første gang registreret i folketællingen i 1870, hvor der var ca. 15.400 fastboende. Tredive år senere var dette tal steget til ca. 35.000.

I 1885 udgjorde svenskerne i Storkøbenhavn 4,1% af befolkningen.

^{Foto: Maj-Britt Aasted Poulsen}

 

 

Den svenske kirke

 

1911 fik svenskerne deres egen kirke i København, Gustafskyrkan.

Den blev finansieret ved at herboende svenskere skænkede 10 øre om ugen.

Grundstenen blev lagt i 1908, og kirken blev tegnet af Theodor Wåhlin og opkaldt efter den daværende svenske konge, Gustaf V.

^{_{Foto: Svenska Gustafskyrkan}}

 

 

Kilder til svensk indvandring

 

Københavns Stadsarkiv har en del kilder, der kan være med til at belyse den svenske indvandring.

 

En stor del af de svenske indvandrere blev ansat som tjenestefolk.

I 1854 blev der vedtaget en tyendelov, og ifølge den skulle der føres lister over både tyende og husbond i godkendte protokoller.

Stadsarkivet har sådanne fæsteprotokoller fra 12 forskellige fæstekontorer helt tilbage til 1848.

 

Men mange ville gerne være selvstændige erhvervsdrivende, og dette krævede et borgerskab.

Derfor findes der borgerskabsprotokoller fra 1724-1932. Heri oplyses navn, fødested, dato for borgerskab, erhverv og fra 1820 også alder.

 

Svensker, der kom til København, blev i perioden 1890-1923 registreret i

Politiets Registerblade, datidens folkeregister. 

 

Du kan læse meget mere indgående om disse arkivalier i Over Øresund før broen i en artkel af Lars Peter Jørgensen. Side 251-261.

 

 

Litteratur om svenskerne:

 

Flygtninge og indvandrere 1850-1980. Side 46-42. Fremmede i Danmark. 400 års fremmedpolitik. Side 118- 139 om svenske arbejdere 1840-1914 & side 140-160 om svenske landarbejdere på Lolland-Falster 1870-1900. De fremmede i dansk avisdebat : fra 1870'erne til 1990'erne.  Af Bent Jensen. Side 55-116. Over Øresund før broen. Svenskere på Københavnsegnen i 300 år.

 

 

 

^{Øvrige fotos: Colourbox}