FAKTA:
I dansk slægtsforskning er der to kilder, som er alfa & omega:
Kirkebøgerne og folketællingener.
I dansk slægtsforskning er der to kilder, som er alfa & omega:
Kirkebøgerne og folketællingener.
Kirkebøgerne
Kirkebøgerne betragtes som den vigtigste kilde til indsamling af persondata.
Alle vigtig begivenheder i et menneskes liv er skrevet ind i kirkebøgerne.
I 1646 blev det påbudt ved lov, at præsterne skulle føre kirkebøger.
Før 1814 skrev nogle præster de kirkelige handlinger ind i et hjemmelavet system, andre skrev dem ind kronologisk.
Fra 1814 blev indskrivningerne systematiseret, så de blev ensartet over hele landet.
Fra 2003 bliver kirkebøgerne ført elektronisk på kirkekontorerne i et registersystem, der er fælles med cpr-registret, kaldet DNK=Den Ny Kirkebog.
Alle kirkebøger fra de ældst bevarede og til og med 1891 er scannede og tilgængelige på internettet via Statens Arkivers arkivalieronline.dk.
Kirkebøger efter 1891 blev frem til 2008 lagt ud i det omfang, bøgerne er udskrevet før 1925-1930.
Derefter blev udlægningen af kirkebøger, der er udskrevet før 1950, påbegyndt.
Læs mere om kirkebøgerne.
Folketællingerne
En folketælling er en opgørelse over de personer, der befinder sig i en hustand på et bestemt tidspunkt.
Hver person i husstanden er registreret, lige fra husfaderen og hans familie til tjenestefolk og logerende.
Den første folketælling er fra 1769, men har ingen slægtshistorisk interesse, fordi den ikke indeholder nogen personnavne.
Den første, vi kan bruge, er fra 1787 og blev foretaget den 1. juli.
Senere folketællinger fandt som hovedregel sted 1. februar.
Læs mere om folketællingerne.
I Dansk Demografisk Database er folketællingerne indtastede,
og personer dermed direkte søgbare.
Du skal dog være opmærksom på, at langt fra alle folketællinger er indtastede endnu.
De oprindelige, men her scannede folketællinger kan ses på arkivalieronline.dk.
De originale folketællinger findes på Rigsarkivet.
Se også:
|
Adoptioner |