mp3 - en hel bog på én cd
Vi køber mange lydbøger på mp3-cd.
En mp3-cd ligner en almindelig cd. Men modsat de almindelige lydbøger på cd, kan der ligge en hel lydbog på en enkelt mp3-cd.
Foto: Colourbox
Hvordan kan jeg høre mp3-lydbøger?
For at lytte til lydbøgerne skal du have en afspiller, der kan afspille mp3-cd.
mp3-lydbogen kan afspilles på dvd-afspillere og på nye musikanlæg og cd-afspillere, hvis de er mærket med "mp3". Også mange af de nyeste bærbare radioer med cd-afspiller kan afspille mp3-cd'er.
Desuden kan de fleste nyere bilradioer med cd-afspiller også afspille mp3-cd'er.
Man kan også bruge en computer (med cd-drev og lydkort).
Lytter du gerne til lydbøger og skal du købe et nyt musikanlæg, er det en god ide at spørge forhandleren, om det kan afspille mp3-cd.
Kan jeg tage lydbøger med mig på en bærbare mp3-afspiller?
På grund af ophavsretsloven må man ikke flytte indholdet fra bibliotekets fysiske lydbøger over på en bærbar mp3-afspiller - hverken de almindelige lydbøger på cd eller dem på mp3-cd.
Hvis du ønske at have lydbøger med på dig på farten, så benyt i stedet bibliotekernes tilbud om at streame eller downloade fra netlydbog.dk