Klik på flaget for at læse om krimier fra det pågældende land
|
Svenske krimier |
Kvinderne på stranden. Mrs. Robinson, 2011. - 365 sider.
To kvinder på en strand i Spanien, og den egentlige hovedperson, Ally, i New York. Ally er bekymret for sin mand, Patrick, som er journalist og på reseach i Paris, og som hun ikke kan få kontakt til.
Hun tager derfor til Paris og forfølger den historie, han arbejdede på for evt. at finde et spor af ham.
En historie, der handler om nutidens menneskehandel - de illegale immigranter fra Afrika, og pengemændene omkring dem. I Paris møder hun mange forskellige - både skæve og farlige - typer.
Samtidig indvies vi i Allys og Patricks kærlighedshistorie. Eftersøgningen fortsætter i andre europæiske lande, og Allys livshistorie flettes sammen med romanens tema.
Savnet. Tiderne Skifter, 2002. - 237 sider.
Da den hjemløse Sibylla Forsenström en nat overværer det brutale mord på en mand, peger sporene på hende selv. To dage senere findes endnu en mand dræbt, og pludselig er Sibylla Sveriges mest eftersøgte person.
Skygge. Tiderne Skifter, 2007. 319 sider.
Nobelpristageren Axel Ragnerfeldt sidder stum og lam efter en hjerneblødning på et plejehjem, mens sønnen Jan-Erik forvalter hans livsværk. Men da en ensom 92-årig kvinde dør i en lejlighed i Stockholm, begynder afdækningen af fortidens grusomheder.
Flugten. Politiken, 2009. - 341 sider.
Et fængselsmord udløser en række handlinger, hvor både kriminelle, advokater og politifolk kommer ud i afsløringer, der ikke ligefrem understreger retsbevidsthed og retfærdighed, så en politikvinde og en forsvarsadvokat udreder sammen trådene.
Mord.net. Schultz, 2007. - 425 sider.
Jacob Colt, svensk kriminalbetjent, er på et internationalt kursus og undrer sig over enslydende beretninger om internationale, umotiverede mord. Sporet leder mod Rusland, hvor mørke kræfter tilsyneladende har skabt et gigantisk verdensomspændende mord-net ved hjælp af internettet.
Tilfældet Vincent Franke. Cicero, 2011. - 285 sider.
Vincent er morfinist med en trist barndom og ungdom bag sig.
Via sine forbindelser i den stockholmske underverden får han til opgave at passe på Maria, en ung ukrainsk kvinde, inden hun sendes ud i tvangsprostituion.
Fordi hun minder ham om hans første rigtige forelskelse, forsøger han at redde hende ud af gangsternes kløer.
Forfatteren er dygtig til at fremmane det dystre og mørke miljø, som kendetegner en noir-krimi samtidig med en god skildring af en morfinists sårbare og skrøbelige sind.
Frosne øjeblikke. Lindhardt og Ringhof, 2009. - 492 sider.
Foregår i omegnen af Göteborg hvor der viser sig at være en forbindelse mellem to myrdede mænd. Journalisten Seja blandes ind i opklaringsarbejdet, men undlader i første omgang at fortælle, at hun genkender det ene navn fra sin ungdomstid 15 år tidligere, til politikommissær Christian Tell, som arbejder på sagen, og med hvem hun får lidt for nære relationer.
11 romaner med A-gruppens ansatte som gennemgående personer.
Rækkefølgen er:
Misterioso. Modtryk, 2008. - 333 sider.
Tre hurtige mord på svenske erhvervsfolk ryster samfundet. I jagten på seriemorderen krakelerer den smukke facade og afslører en række uheldige sager med rødder i den russiske mafia.
Ondt blod. Modtryk, 2009. - 343 sider.
En svensk litteraturkritiker myrdes i Newark-lufthavnen og morderen overtager hans plads i flyet til Stockholm. Paul Hjelm og hans kolleger i A-gruppen sættes ind på en større jagt i Sverige efter morderen, der slår til igen og igen, og hvis handlinger kan have katastrofale følger for det internationale samfund.
Op til toppen af bjerget. Modtryk, 2008. - 376 sider.
En fodboldfan forbløder efter at have fået smadret et ølkrus i hovedet på en bar i Stockholm. En grov, men triviel forbrydelse. Men da et par folk fra A-gruppen begynder at grave i sagen, viser der sig et hændelsesforløb bagved med vide forgreninger, bl.a. til den østeuropæiske narkomafia.
Europa blues. Modtryk, 2008. - 358 sider.
En række tilsyneladende uafhængige voldelige begivenheder bindes sammen af A-holdet, med Paul Hjelm i spidsen, og der formes langsomt men sikkert et net, som kastes ud over Europa.
Vældige vande. Modtryk, 2009. - 375 sider.
A-gruppen i Stockholm - og især kriminalinspektør Kerstin Holm - inddrages i en sag, hvor 5 udvisningsdømte afrikanere er forsvundet, og samtidig sker der et mistænkeligt indbrud i en lejlighed; måske har begge sager relationer til hinanden og afdækker skjulte hændelser i Kerstin Holms egen fortid.
En skærsommernatsdrøm.Modtryk, 2005. - 372 sider.
A-gruppen, specialenheden for voldskriminalitet, har fået ny chef, Kerstin Holm, og flere nye medlemmer. Alt ånder fred og ro, ferietiden nærmer sig, men pludselig skyller en bølge af voldsforbrydelser ind over Stockholm, og afdelingen får sin sag for.
Dødsmesse. Modtryk, 2006. - 386 sider.
Et gidseldrama i en bank i Stockholm udvikler sig mærkeligt og fører en masse begivenheder med i sit kølvand. A-gruppen begynder at undersøge sagerne, som viser sig at have internationale forbindelser, og hvor det er magten over de fremtidige energiforsyninger, som er omdrejningspunktet.
Mørketal. Modtryk, 2009. - 398 sider.
En pige fra en 7. klasse i Stockholm forsvinder i de dybe Ångermanlandske skove. A-gruppen bliver sat ind, fordi mystiske baltiske indregistrerede biler er set i området. Samtidig sker der mange underlige hændelser i Stockholm, men i sidste ende kædes det hele sammen.
Efterskælv. Modtryk, 2009. - 406 sider.
En bombe eksploderer i tunnelbanen i Stockholm, og terrorismen har gjort sin entre i den svenske hverdag. Det bliver klart, at der findes aktive terrorceller i Skandinavien. Dermed bliver det en sag for A-gruppen.
Himmeløje. Modtryk, 2008. - 418 sider.
Om den svenske A-gruppe, der kommer i aktion, da et tilsyneladende banalt røveri udvikler sig til en jagt på en seriemorder.
Elleve. Modtryk, 2009. - 317 sider.
Ti politibetjente fra den nedlagte A-gruppe mødes på en herregård for at fortælle historier for hinanden - omtrent som i Boccaccios Dekameron . Men måske er sammenkomsten ikke så uskyldig, som den ser ud til? Hvem er den ellevte fugl i børneremsen om en lille flok sangfugle?
Denne er ikke en decideret krimi, men nærmere en opsamling / afslutning på 10-bindsværket. Og måske optakten til en ny serie?
Hviskeleg. Modtryk, 2011. - 478 sider.
A-gruppen er nedlagt, men i Opcop - en ny operativ enhed under Europol - genforenes flere af gruppens tidligere medlemmer. Opcop er egentlig en hemmelig operativ enhed, men nogen har lækket oplysninger om gruppens eksistens. Og da et lig arrangeret på en bizar måde findes uden for London, ligger der en meddelelse til gruppen i den døde krop.
I bedste Dahlske stil sker der flere ting på én gang: En møbelhandler i Nacka laver forretninger med den italienske mafia, en amerikansk tradingbank flytter gigantiske pengesummer, ansatte på en kinesisk møbelfabrik er syge, og under et topmøde i London hvisker en døende mand en mærkelige sætning i Arto Söderstedts øre. Og på en eller anden måde hænger det hele sammen.
En fritstående fortsættelse af Arne Dahl krimiserie om A-gruppen.
10 romaner med kriminalkommissær Erik Winter, Gøteborg, som gennemgående hovedperson.
Rækkefølgen er:
Dans med en engel. Fremad, 1999. - 360 sider.
I London myrdes en ung svensker, og i Göteborg myrdes to unge englændere efter samme brutale mønster. Noget tyder på, at motivet er snuff-film (ægte dødspornografiske film), men kriminalkommissær Winter og kommissær Macdonald finder også noget andet.
Råb på lang afstand. Fremad, 1999. - 445 sider.
Fundet af et kvindelig som ingen tilsyneladende savner, påvirker kriminalkommissær Winter både arbejdsmæssigt og privat. Opklaringen, som også involverer to ulykkelige barneskæbner, fører både til Ålborg og 25 år tilbage.
Sol og skygge. Fremad, 2007. - 395 sider.
Medens kriminalkommissær Erik Winter befinder sig i Marbella begås et dobbelt mord i det centrale Göteborg. Jo mere Winter arbejder med opklaringen jo mere kompliceret bliver den. Til sidst indser han, at det er ham selv, der er det egentlige mål for morderen.
Lad det aldrig holde op. Fremad, 2001. - 318 sider.
Erik Winter og hans kolleger arbejder med en række voldtægtssager, som i flere tilfælde efterfølges af mord på offeret - og det i et sommervarmt Göteborg.
Himlen er et sted på jorden. Fremad, 2002. - 371 sider.
Kriminalkommissær Erik Winter og hans folk undersøger mystiske overfald på unge mænd samtidig med, at der indløber rapporter om kortvarige bortførelser af børnehavebørn.
Sejl af sten. Fremad, 2003. - 383 sider.
Kriminalkommissær Erik Winter er på jagt i fortiden efter en fisker, som er forsvundet ved Skotland, hvor fiskerens far også forsvandt i 1940. Samtidig er en sag om hustruvold hjemme i Göteborg ved at eskalere.
Værelse nummer 10. Fremad, 2007. - 427 sider.
En ung kvinde myrdes på et hotelværelse i Göteborg. Kommissær Winter får sagen, og det går op for ham, at han for 18 år siden undersøgte en anden sag om en forsvunden kvinde, som opholdt sig på samme værelse. Er der en sammenhæng?
Et yndigt land. Fremad, 2007. - 332 sider.
Tre mænd myrdes i en kiosk i en forstad til Göteborg med ansigterne bortskudt. Handlede det om narko, flygtningesmugling eller noget endnu værre? Kriminalkommissær Erik Winter har ikke meget at gå efter, for ingen har tilsyneladende set eller hørt noget - eller også tier de eller forsvinder.
Næsten død mand. Rosinante, 2008. - 491 sider.
En forladt bil med motoren kørende på Älvsborgsbroen i Göteborg, et skudhul i passagersædet, og Erik Winter må i gang med at udrede trådene i en sag om fem mænds skæbnefællesskab.
Den sidste vinter. Rosinante, 2009. - 437 sider.
I en lejlighed i Vasastan finder en politipatrulje en mand i chok. Hans samlever ligger død i dobbeltsengen. Indenfor kort tid finder et tilsvarende mord sted. En ung politiassistent har set noget i begge lejligheder, som hun ikke kan få ud af hovedet. Noget som ikke stemmer.
Og 2 titler med
Jonathan Wide, fhv. politimand, som nu ernærer sig privatdetektiv.
Den danske forbindelse. Fremad, 1999. - 292 sider.
Udspilles i et uhyggeligt miljø af vold og kriminalitet i Göteborg, hvor den nyskilte ex-strisser Jonathan Wide ernærer sig som skilsmissedektektiv, men bliver rodet ind i en sag om mord og narko.
Ikke se, ikke høre, ikke tale. Fremad, 1998. - 274 sider.
Opklaringen af en række seriemord og voldelige overfald på indvandrerforretninger i Göteborg krydser på et fatalt punkt hinanden og tvinger privatdetektiven Jonathan Wide ud af hans selvvalgte isolation og drukture.
I døden dine mænd. Modtryk, 2009. - 415 sider
Foregår i Stockholm, hvor kommissær Johanne Tott har en sag om en række ritualmord, der måske har forbindelse til islamisk terrorisme.
Tre små kinesere. Samleren, 1994. - 189 sider.
Om et morddrama i et lille samfund langt nord for polarkredsen. Overbetjent Torsson må drage ud i ødemarken for at se på sagen.
Kragepigen. Lindhardt og Ringhof, 2011. - 427 sider.
I Stockholm sidder kriminalkommissær Jeanette Kihlberg begravet i en frygtelig sag om forsvundne drenge, hvis lig dukker op på steder, hvor ingen har set noget, og ingen kender til eller savner dem.
Der er meget få spor at gå efter, og Jeanettes problemer på hjemmefronten spøger også i baghovedet.
Psykologen Sofia Zetterlund arbejder med udredninger af blandt andet en tidligere barnesoldat fra Sierra Leone og en kvinde, Victoria Bergman, hvis oplevelser i barndommen med gentagen vold og krænkelser fra sin fars side har givet hende dybe ar på sjælen.
Jeanette og Sofia får kontakt med hinanden, da den tidligere barnesoldat findes død, og det viser sig, at flere ledetråde i politiets efterforskning kan spores til en af Sofias klienter. Men foruroligende nok står det snart klart, at intet er, som det ser ud.
Sorgens ild. Lindhardt og Ringhof, 2011. - 446 sider.
Kriminalkommissær Jeanette Kihlberg og hendes team må afbryde efterforskningen af en sag om myrdede indvandrerdrenge, da en højtstående forretningsmand bliver fundet myrdet i Stockholm.
Bestialske detaljer indikerer, at et hævnmotiv ligger bag. Men h
hævn for hvad?
Psykologen Sofia Zetterlund kontaktes for at udarbejde en gerningsmandsprofil. I løbet af efterforskningen dukker navnet Victoria Bergman op flere gange, blandt andet i forbindelse med en kostskole i Sigtuna og foruroligende hændelser i Danmark.
Jeanette prøver forgæves at skabe kontakt til kvinden, men Victoria synes at være forsvundet fra jordens overflade, og det viser sig, at hendes identitet er retsligt beskyttet. Samtidig forsøger Sofia Zetterlund, parallelt med sit arbejde som psykolog, at finde tilbage til sit sande jeg.
Med Ann Lindell, kriminalkommissær i Uppsala som gennemgående hovedperson.
Af de på dansk udkomne er rækkefølgen:
Lad jorden revne. Klim, 2005. - 292 sider.
Efter et dobbeltdrab og et efterfølgende drab som måske har samme gerningsmand, må kriminalinspektør Ann Lindell sætte alt ind på at finde gerningsmanden, inden han slår til igen.
Stenkisten. Klim, 2006. - 307 sider.
Kriminalinspektør Ann Lindell har store problemer i sit privatliv samtidig med opklaringen af en ubehagelig sag, der begynder med en formodet flugtbilist, der slår en mor og hendes lille datter ihjel og ender med fire-dobbelt mord.
Prinsessen af Burundi. Klim, 2007. - 303 sider.
En småkriminel findes mishandlet og myrdet og Ola Haver leder efterforskningen, men Ann Lindell kan trods barsel ikke helt holde sig væk.
Natravnen. Klim, 2008. - 332 sider.
Massivt hærværk, mord og pyromani sætter befolkningen i kog og kriminalinspektør Ann Lindell og hendes kolleger er under pres.
Nattens grumme stjerner. Klim, 2009. - 349 sider.
Fra Uppsala hvor kriminalinspektør Ann Lindell går sine egne veje for at finde sammenhængen mellem mordene på tre gamle mennesker og en forsvundet forsker.
Manden fra bjergene. Klim, 2011. - 374 sider
Et mord bringer kriminalinspektør Ann Lindell på sporet af mexicaneren Manuel, der er kommet til Uppsala for at besøge sin fængslede bror. Vil det lykkes Manuel at få broderen ud igen og knalde de bagmænd, der har snydt dem begge?
Katten der ikke døde. Politiken, 2009. - 366 sider. 1. udg. 2001.
Beth og Ulfs forhold knirker og en weekend, hvor hun er meget anspændt, slår hun en mand ihjel. Ulf hjælper hende og begge prøver at glemme, men nogen kender tilsyneladende til forbrydelsen ...
Mørkespor. Politiken, 2007. - 333 sider.
Midaldrende, ugifte Hilja bor stadig hos sin dominerende storesøster Karla, mens deres bror har familie. En kendt skuespiller og tidligere familie-veninde dukker op samtidig med, at en voldtægtsmand hærger området. Er der en sammenhæng?
Skyggen i vandet. Politiken, 2007. - 315 sider. 1. Udg. 2006.
Justine har skilt sig af med et par af sine plageånder, men er aldrig blevet afsløret. 6 år senere hvor livet er blevet roligere, og risikoen for opdagelse burde være ovre, truer fortiden alligevel med at indhente hende.
Pandekagehuset. People's Press, 2009. - 319 sider.
I løbet af kort tid begås der flere bestialske mord i Midtsverige. Kriminalkommissær Sjöberg ved Hammarby Politi begynder at fornemme, at de hænger sammen og indleder jagten på morderen - et menneske, der er drevet af hævn, og hvis motiver går helt tilbage til barndommen.
Dukkebarn. People's Press, 2010. - 339 sider.
De gæve folk fra Hammarby-politidistriktet i Stockholm er på banen igen. Denne gang handler historien om familiesvigt og de fatale konsekvenser heraf. Et mord på Finlandsfærgen og fundet af et kvindelig på en legeplads er historiens start.
Vuggevise. People's Press, 2011. - 298 sider.
En filippinsk kvinde og hendes to børn findes brutalt myrdet i en lejlighed. De har fået halsen koldblodigt skåret over, og der er ingen spor af morderen. Kriminalkommissær Conny Sjöberg må tage utraditionelle metoder i brug for at finde den skyldige.
Død mands hånd. People's Press, 2012. 303 sider.
En sommeraften forlader fire venner et værtshus.
Næste morgen er en af dem død, likvideret med et nakkeskud.
Mordet ryster det stille villakvarter. Sven-Göran Erlandsson var et godt menneske, troende, familiefar til fingerspidserne, frivillig ildsjæl i fodboldklubben og respekteret for sin store indsats for lokalmiljøets hjemløse.
Conny Sjöberg fra Hammarbypolitiet indkalder holdet.
Det eneste spor, de har at gå efter, er fire spillekort, Erlandsson havde i lommen, da han blev skudt: To sorte esser og to sorte ottere. De samme kort, som den legendariske westernhelt Wild Bill Hickok havde på sig, da han blev skudt på selvsamme dato. Man kalder det "død mands hånd".
Jeg ser dig. Rosinante, 2009. - 378 sider.
Siri er psykoterapeut og møder lidt af hvert i sin praksis. Hun får en fornemmelse af at blive overvåget, og da hun modtager trusselsbreve og en af hendes klienter findes myrdet ved Siris ensomt beliggende hus i den stockholmske skærgård, begynder hun at blive bange - rigtig bange.
Sort angst. Rosinante, 2011. - 388 sider.
Psykologisk krimi. Den 4-årige Tilde bliver vidne til en grum forbrydelse, hun ser sin mor blive sparket ihjel. Den lille piges fortælling er en blandt mange triste skæbner i terapeuten Siris konsultation. Sammen med en kollega leder hun en selvhjælpsgruppe for voldsramte kvinder. Snart flettes Tildes historie sammen med jagten på en morder. Siri står overfor at skulle vælge kærligheden til eller fra. Og det er svært, når man netop ved, hvad det vil sige at blive svigtet.
Tyvenes marked. Modtryk, 2004. - 381 sider.
Politiinspektør Ewa Johnsén leder efterforskningen af en række indbrud hos nyrige stockholmere, der har mange hemmeligheder bag de pæne facader.
Graffitimordene. Politiken, 2010. - 304 sider.
En tidlig forårsmorgen findes den unge Jenny Svensson død i et springvand midt i Stockholm. I første omgang er politiet overbevist om, at der er tale om en ulykke, måske en kåd ungdomsleg, der er gået galt. Men da kriminalteknikeren Ulf Holtz og hans partner Pia Levin ankommer til findestedet, går det hurtigt op for dem, at der er tale om en mordsag, og opklaringen af en række mord på folk fra graffitimiljøet går i gang.
Ondskab. Politiken, 2010. - 306 sider.
Nynazisten Styrbjörn Midvinter bliver skudt med en pil, da han leder en demonstration. På gerningsstedet finder kriminaltekniker Ulf Holtz og hans kollega Pia Levin spor i sneen efter den formodede gerningsmand. Først da Ulf Holtz og Pia Levin finder ud af, at offeret havde forsøgt at hemmeligholde en voldsom episode i sin pure ungdom, går det op for dem, at motivet til mordet måske skal findes i Styrbjörn Midvinters fortid.
Lærerinden Villette. Cicero, 2008. - 240 sider.
Martine Poirot, som er undersøgelsesdommer i den fiktive belgiske by, Villette, involveres i en sag om en flugtbilist, hvor ofret viser sig at gemme på voldsomme hemmeligheder fra fortiden. Sporene leder mod byens spidser, og et vanskeligt puslespil skal samles.
Pigerne i Villette. Cicero, 2009. - 261 sider.
Vi er tilbage i Villette, den fiktive belgiske by ved floden Meuse i Vallonien. Martine Poirot skal denne gang opklare en sag om mordene på 3 unge piger. Samtidig forsker hendes bror i deres afdøde mors historie, og der viser sig en sammenhæng mellem pigemordene og moderens historie.
Under jorden i Villette. Cicero, 2010. - 275 sider.
En minekatastrofe i Belgien i 1950'erne viser sig at være baggrunden for den sag, undersøgelsesdommer Martine Poirot fra Villette kommer i spidsen for. En mand findes myrdet med et avisudklip i hånden, og opklaringen ender med adskillige afsløringer og sidehistorier.
Blodrød måne over Villette. Cicero, 2011. - 285 sider.
Lufthavnen i Istanbul er lukket på ubestemt tid, og Martine Poirot beslutter sig for at tage Orientekspressen hjem. Det bliver dog ikke den luksusoplevelse, hun har drømt om, og da der pludselig bliver begået et mord i toget, må Martine Poirot som undersøgelsesdommer tage hul på efterforskningen.
Hjemme igen i Villette myrdes kort efter en hel familie. Snart befinder Martine sig midt i en kringlet sag, hvis tråde strækker sig fra Sydfrankrig til den stockholmske skærgård, og samtidig med at hun kæmper med sin egen personlige tragedie, nærmer hun sig sandheden og et møde med en morder uden nåde.
Nattevandreren. Mrs. Robinson, 2009. - 245 sider.
Nils Erfaimsson er pensioneret avisbud, han lever alene og er lidt af en særling. Bl.a. vandrer han hver nat rundt i byen og holder øje med alting. Han kan især godt lide at se lidt nærmere på den smukke bagerkones vindue, selvom han selvfølgelig ikke er en "rigtig" kigger. En dag opdager han dog bagerkonen sammen med en anden mand en bageren. Kommissær Steen Wall og hans hold kommer på arbejde.
Der er skrevet 17 bøger med Steen Wall, men kun denne er oversat til dansk.
I skyggen af en forbrydelse. Klim, 2005. - 238 sider.
Dokumentarroman. Helena Henschens mor var i 1932 15 år, da hun mistede sin familie ved de såkaldte "sydowske mord". Den 7.marts 1932 bliver rigsdagsmedlem og arbejdsgiverdirektør Hjalmar von Sydow fundet myrdet i sin lejlighed. Han og to tjenestefolk er slået ihjel af herrens 23-årige søn Fredrik von Sydow, som senere på dagen skyder sig selv og sin unge hustru Sofie på et hotel i Uppsala. Forfatteren forsøger i romanen at skildre baggrunden for mordene.
Manden der ikke var morder. Hr. ferdinand, 2010. - 442 sider.
Vi møder her for første gang kriminalpsykolog Sebastian Bergman, en intelligent, arrogant og provokerende mand. Han har pga. en personlig sorg trukket sig fra politiarbejde, men involveres alligevel i opklaringsarbejdet omkring mordet på en 16-årig teenagedreng, som findes myrdet i en mose. Hans hjerte er fjernet fra kroppen.
Dette er den første bog i en planlagt serie med Sebastian Bergman.
Disciplen. Hr. Ferdinand, 2011. - 432 sider
Det går op for Sebastian Bergman, at han har en voksen datter, og han gør nu en ihærdig indsats for at få styr på sit liv og kontrol over sit sexmisbrug.
Han bryder sin hjerne med, om han skal afsløre, at han er hendes biologiske far. Han længes efter at fortælle det, men er klar over at det kan forstyrre hendes liv. Hun har allerede en, som hun kalder far, og som hun elsker.
Samtidig efterforsker hans gamle team hos rejseholdet en række brutale kvindemord, som på ubehagelig vis leder tankerne hen på Edward Hinde - en dømt seriemorder som Sebastian satte bag lås og slå for mange år siden.
Men Hinde sidder fortsat inde, så politiet mener, at der er tale om en copy-cat.
Det lykkes Sebastian at overtale Torkel, hans gamle chef, til at lade ham deltage i efterforskningen. Men det Sebastian finder frem til, er yderst ubehageligt.
Fremmed fugl. Fremad, 2007. - 313 sider.
På Gotland bliver en kvinde smittet med fugleinfluenza, og øjeblikkeligt bryder panikken ud overalt. Jagten på syndebukkene går ind, mens ekstreme og indvandrerfjendtlige grupper vejrer morgenluft. Samtidig eftersøger kriminalinspektør Maria Wern den person, som over nettet sælger uvirksom og farlig medicin mod sygdommen.
Martin Olsson, pensioneret politimand og bosiddende I Ängelholm I Skåne, er hovedperson.
Af de til dansk oversatte er rækkefølgen:
Brændende bevis. Lindhardt og Ringhof, 1998. - 229 sider.
En pensioneret kriminalbetjent og en kvindelig journalist opdager, at en brand i en skånsk sommerhytte og et tilsyneladende jalousimord kan spores til kredse i EU og valutasvindel til støtte for europæiske højreekstremister.
Hvile i vand. Lindhardt og Ringhof, 1999. - 227 sider.
Under en fremvisning af brobyggeriet over Øresund dukker et lig op. Alle tilstedeværende kender den døde, og den forhenværende kriminalbetjent Olsson, der selv er med, overtager sagen, hvor opklaringen har rødder i fortiden.
Erindringen om en morder. Lindhardt og Ringhof, 2000. - 253 sider.
Tilfældigt blandes Olsson ind i et mord, der ligner en 30 år gammel sag, hvor morderen lige er løsladt. Men denne gang er Säpo (Säkerhetspolisen) også med og skygger tilsyneladende Olsson.
Dræberens mærke. Lindhardt og Ringhof, 2001. - 246 sider.
En begravelse med et ekstra lig i kisten får Martin Olsson med i en sag, der rummer alt fra mystiske hændelser i flere kirker til mord på førende mænd i It-branchen.
Krimier fra Gotland med Anders Knutas, kriminalkommissær og Johan Berg, reporter, som gennemgående hovedpersoner.
Rækkefølgen er:
Den du ikke ser. People's Press, 2007. - 350 sider.
Den attraktive Helena Hillström myrdes efter en fest. Da der kort efter sker et lignende mord, bliver kriminalkommissær Anders Knutas hårdt presset af lokalbefolkning, politikere og medier. Vi følger begivenhederne og den komplicerede opklaring gennem forskellige personers øjne: Ofrene, kriminalinspektør Knutas og reporteren Johan Berg. Små kursiverede afsnit giver os også et kig ind i morderens tankegang.
I denne stille nat. People's Press, 2008. - 334 sider.
I Visby myrdes først en alkoholiseret pressefotograf brutalt og derefter en 14-årig hestepige. Anders Knutas leder efter en sammenhæng mellem de to tilsyneladende vidt forskellige forbrydelser og kommer selv i livsfare.
Den inderste kreds. People's Press, 2008. - 334 sider.
Kriminalkommissær Knutas og journalisten Johan Berg bringes igen sammen af to sager om en halshugget hest og en myrdet arkæologistuderende. Afsløringen af en kreds asa-troende giver sammenhæng med forbrydelserne, og det bliver farligt for opdagerne.
Den døende dandy. People's Press, 2009. - 333 sider.
En succesfuld lokal kunsthandler bliver fundet myrdet under spektakulære omstændigheder. Det viser sig, at han inden sin død i hemmelighed har planlagt at sælge sit galleri og forlade sin kone gennem 20 år. Politiinspektør Anders Knutas og journalist Johan Berg forsøger ud fra hver sin vinkel at opklare sagens rette sammenhæng, men der er store og ganske farlige lidenskaber i spil.
I denne søde sommertid. People's Press, 2010. - 300 sider.
En gotlandsk snedker og småbørnsfar fra Slite bliver skudt ned med koldt blod på en campingplads på Fårö. Anders Knutas er på ferie på Fyn med sin danske kone, så det er hans næstkommanderende Karin Jacobsson, der må samle tropperne og gå i gang med opklaringen. Journalisten Johan Berg følger intenst sagen og kæmper stadig med problemerne omkring forholdet til sit barns mor.
Den mørke engel. People's Press, 2011. - 293 sider.
Visbys nye kongrescenter indvies under stor festivitas. Festarrangøren Viktor Algård står for det storstilede arrangement, men det bliver hans sidste fest. Dagen derpå bliver han fundet død.
Politiinspektør Anders Knutas har flere mulige mistænkte. En forsmået konkurrent, den introverte landmand, en tidligere voldsdømt eller den hemmelige elskerinde, hvem har de vægtigste motiver for at begå drab?
Tv-journalisten Johan Berg må trække i egne tråde for at opklare sagen, og hans hustru Emma ender i handlingens centrum med livet på spil. Den mørke engel er en fængslende psykologisk krimi og en skildring af de fatale konsekvenser, et forfejlet forældreskab kan føre til.
Kriminalkommissær Malin Fors fra Linköping Politi.
Midvinterblod. Gyldendal, 2008. - 495 sider.
Vi befinder os i Linköping, som oplever den koldeste vinter i mands minde, og i denne vinter findes en mand hængt i et træ. Kriminalkommissær Malin Fors bliver sat på sagen, og sammen med kolleger får hun en streng og hård tid. Mordet er muligvis rituelt og med rødder i asatroen, men kan også have familiemæssige årsager.Den ene hemmelighed efter den anden afdækkes.
Sommerdøden. Gyldendal, 2008. - 481 sider.
Midt i den hedeste sommer går en morder i Linköping efter unge piger, og Malin Fors og hendes kollega Zeke står længe helt uden spor. Med en omhyggelig langsomhed udfolder forfatteren en bred socialrealistisk historie, som vi kender det fra de bedste svenske krimier. Nyt er dog det metafysiske islæt med de døde pigers stemmer, der forsøger at anspore Malin i opklaringsarbejdet - og advare hende, da sagen kommer uhyggeligt tæt på hendes privatsfære ...
Høstoffer. Gyldendal, 2010. - 480 sider.
Efterårsregnen styrter ned over Linköping og over Skogså Slot i udkanten af byen. I voldgraven flyder liget af den nyrige og skrupelløse advokat, Jerry Petterson, som for nylig har overtaget slottet efter den familie, der havde boet der i generationer.
Malin Fors sættes på sagen og sætter i første omgang focus på den adelige familie, der har måttet sælge slottet til den nu myrdede mand. Malin Fors' privatliv er samtidig i opløsning.
En simpel forbrydelse. Modtryk, 2001. - 271 sider.
Udspilles i Huddinge ved Stockholm. En ung kvinde bliver fundet myrdet, og kriminalkommissær Kristina Vendel trækker både på egne og kollegers private erfaringer ved siden af de professionelle i opklaringsarbejdet.
Den sjette passager. Modtryk, 2003. - 223 sider.
Kriminalkommissær Kristina Vendel skal undersøge et mystisk flystyrt, hvor en ukendt ung dreng er fyldt med besynderlige ar. Det viser sig at blive en sag om kriminelles udnyttelse af organer fra fattige tredjelandebørn.
Søndagsmanden. Politiken, [2008]. - 287 sider.
Elina Wiik fra politiet i Västerås støder tilfældigt på en 25 år gammel, uopklaret mordgåde, der er tæt på at blive henlagt som forældet. Hun har 30 dage til at opklare forbrydelsen. Dette er den første bog på dansk, men den fjerde i serien. Man aner, at der i de foregående bind er sket nogle ubehagelige ting for Elina, som påvirker hende og samarbejdet med kollegaerne på stationen.
Englebjerget. Politiken, 2008. - 197 sider.
Elina Wiik, ansat ved politiet i Västerås, har længe været under et arbejdsmæssigt pres og flygter en dag til Syditalien og ender ved Englebjerget, hvor hun møder sit livs kærlighed, Alex. Han bliver kort efter myrdet, og Elina prøver at opklare sagen hjemme i Sverige.
Hypnotisøren. Gyldendal 2010. 584 sider.
Erik Maria Bark er læge med speciale i at behandle stærkt traumatiserede personer, tidligere også med hypnose. En nat i begyndelsen af december kaldes han til Karolinska Sygehus, hvor er 15-årig dreng ligger hårdt såret - tilsyneladende den eneste overlevende i en familemassakre i et rækkehus i forstad til Stockholm.
Det viser sig, at der også er en ældre søster, som politiet gerne vil finde, før morderen gør det.
Kriminalkommissær Joona Linna beslutter sig for at bruge utraditionelle metoder: Han får Bark til at hypnotisere drengen for at få et signalement af morderen. Dette sætter en skræmmende handlingskæde i gang.
Paganinikontrakten. Gyldendal 2010.
En smuk sommerdag findes en ung kvinde død, druknet i brakvand, om bord på en sejlbåd drivende i Stockholms skærgård. Senere samme dag findes en mand hængt i sin herskabslejlighed på Östermalm.
Det ligner selvmord, men rummet er fuldstændig bart, hvordan er han kommet op i løkken? De to dødsfald var forblevet en gåde, hvis ikke kriminalkommissær Joona Linna havde været så forfærdeligt stædig.
Om Svea Lundström Duval og
rækkefølgen er:
I den bedste mening. Gyldendal, 2007. - 249 sider.
Svea Lundström Duval er anklager i en retssag om mordene på to små børn i en lille svensk by. Begge forældre er sigtet, men hun finder hurtigt ud af, at forklaringerne i retten ikke hænger sammen, og begynder at indlede sin egen undersøgelse.
Selvtægt. Gyldendal, 2007. - 275 sider.
Anklageren Svea Lundström Duval ankommer til en ny stilling i Östersund og får en sag om selvtægt, mord og konflikter mellem samerne og lokalbefolkningen.
Indespærret. Gyldendal, 2008. - 272 sider.
Anklageren Svea Lundström Duval undersøger et uhyggeligt dødsfald på Solängens ungdomshjem. En af de indsatte siges at kende sandheden, men ikke alt er som det ser ud til at være.
Syndefaldet i Wilmslow. Modtryk, 2009. - 398 sider.
England 1954. Britiske spioner er flygtet til Sovjetunionen, og jagten på homoseksuelle, inspireret af McCarthy i USA, hærger landet. Ingen bliver derfor overrasket, da en dømt homoseksuel i Wilmslow bliver fundet død i sit hjem. Man antager, at han ikke har kunnet leve med skammen. Men en ung, velbegavet betjent efterforsker selvmordet og afslører et matematisk geni, der var krumtap i afkodningen af det tyske Enigma-system under 2. Verdenskrig.
Dobbeltseng i Danmark. Peter Asschenfeldts nye Forlag, 1998. - 232 sider.
Et lig af en ung pige dukker op i en dobbeltseng et sted i Nordsjælland, og en stor del af handlingen udspilles på Det kgl. Teater.
Dør om dør med døden. Peter Asschenfeldts nye Forlag, 2001. - 198 sider.
Om mordet på en ung, velhavende og livsglad advokat. Alt tyder på selvmord, men Christer Wijk sætter alt ind på at bevise det modsatte.
Den forsvundne brud. Peter Asschenfeldts nye Forlag, 1998. - 232 sider.
Om mordet på en ung, smuk pige, der forsvinder dagen før sit bryllup.
Hvem venter på kroen. Peter Asschenfeldts nye Forlag, 2001. - 230 sider.
Om en rig fabrikant, der fejrer sin 70-års fødselsdag med en familiefest på en kro. Under festen sker der et mord, men detektiven Christer Wijk dukker op og reder trådene ud.
Ingen returbillet. Peter Asschenfeldts nye Forlag, 2001. - 234 sider.
En rig direktør findes myrdet i et eksprestog. Ingen medpassagerer har set morderen, men Christer Wijk påtager sig at opklare sagen.
Mord på teatret. Peter Asschenfeldts nye Forlag, 2001. - 249 sider.
Foregår i kunstnerkredse omkring en operaopførelse på Drottningholm Slotsteater ved Stockholm.
Morderen lyver. Peter Asschenfeldts nye Forlag, 2001. - 294 sider.
Om en gruppe universitetsfolks ferie på en svensk ø. En af feriegæsterne findes myrdet, og en repræsentant for den stockholmske mordkommission, Christer Wijk, må tilkaldes.
Morderens bog. Wøldike, 1988. - 190 sider.
En kendt kriminalforfatters nyeste bog bliver omskrevet til en skandaløs nøgleroman. Christer Wijk bliver sat til at opklare skandalesagen.
Mordet på landsbykirkegården. Aschehoug, 2007. - 187 sider.
I en lille svensk by myrdes byens populære købmand og kort efter hans kone. Christer Wijk træder til og afslører den skyldige lige tids nok til at forhindre et tredie mord.
Roser, kys og døden. Peter Asschenfeldts nye Forlag, 2001. 233 sider.
En rig grube-ejer dør pludselig af en alt for kraftig dosis hjertemedicin. Christer Wijk bliver sat til at opklare sagen.
De røde katte. Spektrum, 1978. - 207 sider.
Den unge Ingalil Odén, der i nogle sommermåneder har været guide på Selma Lagerlöfs gård, Mårbacka, forsvinder en dag sammen med to af gårdens ildrøde katte. Er det et elskovseventyr, eller er hun blevet offer for en forbrydelse? Christer Wijk tilkaldes.
Millennium-serien, hvor rækkefølgen er:
Mænd der hader kvinder. Modtryk, 2009. - 556 sider.
Da erhvervsjournalisten Mikael "Kalle" Blomkvist påtager sig at skrive en bog om Vanger-slægtens historie, får han som hjælper Lisbeth Salander, en fantastisk researcher og landets bedste hacker. Da de graver ned i slægtens historie, afslører der sig en mørkere historie, end en koncerns historie burde indeholde.
Pigen der legede med ilden. Modtryk, 2009. - 638 sider.
Lisbeth Salander kommer sammen med journalisten Mikael Blomkvist på sporet af bagmændene til trafficking, men undervejs anklages hun for mord.
Luftkastellet der blev sprængt. Modtryk, 2007. - 671 sider.
Lisbeth Salander ligger på hospitalet efter at have overlevet et skud i hovedet, men hendes makker Mikael Blomkvist fortsætter opklaringen af hendes sag.
Om advokaten Rebecka Martinsson.
Rækkefølgen er:
Solstorm. Modtryk, 2004. - 317 sider.
Rebecca Martinsson er skattejurist i Stockholm, men da en barndomsveninde fra Kiruna ringer og beder om hendes hjælp, drager hun tilbage til barndomsbyen, hvor fortiden snart griber ind, og hun jages af voldsomme kræfter der vil gøre hende tavs.
Blodskyld. Modtryk, 2009. - 382 sider.
Rebecka Martinsson er stadig præget af tidligere begivenheder, da hun ankommer til Kiruna. En kvindelig, provokerende præst er blevet myrdet, og Rebecka inddrages ufrivilligt i opklaringen, hvor sandheden ulmer lige under overfladen.
Sort sti. Modtryk, 2009. - 389 sider.
Rebecka Martinsson er efter en lang sygdomsperiode tilbage i barndomsbyen Kiruna, hvor hun begynder at arbejde som anklager. Her bliver hun involveret i fundet af en død kvinde i et fiskeskur på en tilfrossen sø.
Indtil din vrede er ovre. Modtryk, 2008. - 313 sider.
Under en dykning efter en sunket nazi-flyvemaskine druknes to unge i Kiruna. Anklageren Rebecka Martinsson får sagen, som trækker tråde tilbage til 2. verdenskrig og et samarbejde med tyskerne, hvis hemmeligheder stadig er for farlige at afsløre.
Camera. Fremad, 2002. - 229 sider.
Johanna arver en gammel onkels lejlighed. Han var fotograf, og i 1905 fotograferede han spiritisterne i London. Underlige motiver sneg sig ind på fotopladerne, og får Johanna ind i et større opklaringsarbejde.
Imago. PP Forlag, 2004. - 286 sider.
1938 finder man under tørvegravning i Sønderjylland et lig. Det stammer fra krigen i 1864, men er det en tysker eller en dansker? Sagen bliver ikke opklaret, men i 2000 falder rengøringsassistenten Esme over nogle papirer på Historisk Institut, og da hun er amatørhistoriker drager hun til Sønderjylland for at opklare gåden.
Døden, en bekymring. Samleren, 2005. - 238 sider.
Da den karismatiske leder af en frimenighed, Sykars Tempel, dør i en alder af kun 49 år, går den pensionerede lærer, og nu revisor i menigheden i gang med at undersøge menighedens finansielle forhold, og her dukker artige sager frem. Døde lederen en naturlig død?
Ildslugeren. People's Press, 2006. - 287 sider.
Da der bliver fundet fire nøgne børnelig, dumpet tæt ved Turning Torso i Malmø, bliver den restituerede politikommissær Forsberg efter at have overvundet massive alkoholproblemer, sat på sagen, men efterforskerne står på bar bund, og panikken breder sig i byen.
Ledvogteren. People's Press, 2007. - 195 sider.
En tidlig morgen i februar 2004 eksploderer en bombe på Lundavägen i Malmø. Det er startskuddet på en række mord, som Nils Forsberg og Enheden for Særlige Efterforskninger bliver sat til at opklare.
Malmømanden. People's Press, 2010. - 678 sider.
Niels Forsberg og hans specialenhed sættes ind i opklaringen af en række voldtægter af indvandrerkvinder - i et samfund der er præget af opløsning, overvågning og krise, og som er beskrevet dystert i et lyrisk og billedskabende sprog.
Alle tre titler er samlet i Malmøkrimierne. People's Press, 2010.
Med kriminalkommissær Axel Hake som gennemgående hovedperson,
og rækkefølgen er:
Östermalmsmordene. Modtryk, 2003. - 351 sider.
En ung pige myrdes med 7 knivstik i Stockholms mest mondæne kvarter. Kommissær Axel Hake støder mod kvarterets lukkethed, men kommer også bag den glittede facade.
Södermalmsmordene. Modtryk, 2003. - 351 sider.
Kommissær Hake og hans kolleger i Stockholm skal finde først identiteten på et lig fundet i en kanal og derefter motiv og morder, mens nogen med vold prøver at hindre efterforskningen.
Kungsholmsmordene. Modtryk, 2008. - 346 sider.
Stockholm er ramt af en hedebølge og er på det nærmeste affolket, da man finder liget af en ung kvinde i parken lige bag politiets hovedkvarter. Kommissær Hake kaldes ind fra sin familieferie i Skærgården for at lede efterforskningen, som hurtigt fører til en midaldrende kvindelig højesteretsdommer.
Gamla Stan-mordene.Modtryk, 2010. - 421 sider.
Den kendte svenske skuespiller Peter Branting bliver fundet myrdet midt på gaden i Stockholm. Politibetjenten Axel Hake bliver sat på sagen, som vanskeliggøres af, at skuespilleren var kendt for adskillige affærer og havde skabt sig en del fjender blandt kollegerne.
Kan med fordel læses i denne rækkefølge:
Isprinsessen. People's Press, 2007. - 362 sider.
Udspilles i den lille skærgårdsby Fjällbacka i Tanum nord for Göteborg. Forfatteren Erica Falck er netop kommet hjem for en tid, da hendes barndomsveninde Alexandra findes død, og byen lukker sig om sine hemmeligheder.
Prædikanten. People's Press, 2006. - 367 sider.
Med fundet af tre myrdede unge kvinder i Kongekløften ved Fjällbacka kommer politifolkene i Tanumshede til at grave dybt i prædikantslægten Hults dystre hemmeligheder gennem tre generationer.
Stenhuggeren. People's Press, 2007. - 474 sider.
I havet ved Fjällbacka finder man liget af en lille pige. De blå mærker på halsen tyder på mord, så politimanden Patrick Hedström og forfatteren Erica Falck indgår endnu en gang samarbejde for at finde frem til morderen.
Ulykkesfuglen. People's Press, 2008. - 350 sider.
Patrik Hedström fra Tanumshede politistation i Fjällbacka får sit livs udfordring, da han efterforsker en bilulykke, som viser sig at være mord. Der er sket flere lignende ulykker andre steder i Sverige, men har det nyeste mord noget at gøre med en omdiskuteret docu-soap "Fucking Tanum"?
Tyskerungen. People's Press, 2009. - 498 sider.
Patrick Hedström har barselsorlov fra sit politiarbejde, men involveres privat i en mystisk sag, da hans kone finder en nazimedalje og nogle gamle dagbøger blandt sin mors efterladenskaber. Dette fund sætter gang i et hændelsesforløb, som fører til mord i Fjällbacka.
Havfruen. People's Press, 2010. - 388 sider.
Politimanden Patrik Hedström og forfatteren Erica Falck i den lille fiskerby Fjällbacka forsøger sammen at opklare en sag om mord og anonyme trusselsbreve mod flere mænd i byen, der færdes i samme omgangskreds. Opklaringen kommer til at vise, hvad omsorgsvigt af børn og forbrydelser i ungdommen kan føre til senere i livet
Fyrmesteren. People's Press, 2011. - 403 sider.
Fjällbackas økonomiansvarlige. Mats Severin, findes myrdet i sin lejlighed. I første omgang et helt uforståeligt drab, idet han er et helt almindeligt venligt og vellidt menneske. Patrik Hedström og resten af Tanumshede Politi begynder at kortlægge Mats' liv, og det viser sig at rumme flere mysterier.
Hvad var det f.eks., han vidste om projektet med at genopbygge det gamle badehotel? Og er det blot et tilfælde, at Mats' ungdomskærlighed Annie er vendt tilbage? Annie og hendes søn er flyttet ind i Fyret på Gråskär, en lille ø ud for Fjällbacka, som I folkemunde kaldes for Spøgelsesøen og altid har været omgærdet af dunkle rygter og forbundet med mysterier.
Englemagersken. People's Press, 2012. 450 sider.
I 1974 forsvinder en familie sporløst - kun den lille 1-årige pige, Ebba, er tilbage. Som voksen vender Ebba tilbage til sit barndomshjem for at åbne en Bed and Breakfast sammen med sin mand Mårten, mens de forsøger at komme sig over tabet af deres søn. Ulykken forfølger dog Ebba, som snart bliver udsat for en mordbrand. Og da de renoverer det gamle hus, finder de indtørret blod under gulvet.
Patrik og Erica begynder at grave i sagen og finder frem til nye hemmeligheder, der har været skjult i mange år.
Det som skal sones. Cicero, 2011. - 354 sider.
Svenske Konrads adoptivforældre er myrdet, og derfor må han vende tilbage til sin barndoms by, den skånske Tomelilla, hvor han konfronteret med sin egen fortid og et lille samfund præget af fremmedhad og fordomme. Da det går op for Konrad, at han selv er mistænkt for mordet på adoptivforældrene, begynder han sin egen efterforskning. Er der sammenhæng mellem drabene og hans biologiske mor, polakken Agnes, der forsvandt, da han var 7 - og aldrig har givet lyd fra sig igen?
Wallander-serien.
Rækkefølgen er:
Mordere uden ansigt. Gyldendal, 2001. - 254 sider.
I hælene på et ualmindeligt bestialsk dobbeltmord i en svensk landsby dukker fremmedhad og racisme frem. Kurt Wallander har selv skilsmisseproblemer, men går fuldt ind i opklaringen.
Hundene i Riga. Gyldendal, 2001. - 256 sider.
I forbindelse med mordet på en lettisk politimajor bliver kommissær Wallander fra politiet i Ystad sendt til Riga. Her erfarer han, at majoren tilhørte undergrundsbevægelsen og af solidaritetsfølelse engagerer han sig i et livsfarligt dobbeltspil.
Den hvide løvinde. Klim, 1999. - 441 sider.
Nogle fanatiske boeres plan om at myrde Nelson Mandela i Sydafrika bliver pludselig brutal og nærgående virkelighed i Sverige, da kriminalkommissær Wallander aner sammenhængen mellem dette og et kvindemord i Ystad.
Skyggerne. Klim, 2000. - 339 sider.
Kurt Wallander vil slutte som politimand. Han er deprimeret og udbrændt, men begivenhederne i kølvandet på en advokatvens død tvinger ham tilbage og involverer ham i en sag om økonomisk kriminalitet i internationalt format.
Ildspor. Klim, 2000. - 447 sider.
En tidligere justitsminister myrdes og skalperes og bagefter sker det samme for en kunsthandler. Wallander finder de myrdedes fællesnævner: illegal indsmugling af unge piger til prostitution ...
Den femte kvinde. Klim, 2009. - 540 sider.
Et tilfældigt kvindemord i Algier udløser nogle usædvanlige brutale mord i Sverige, og selv Wallander, der er midt i sit eget livs problemer, har svært ved at finde en sammenhæng.
Det næste skridt. Klim, 2000. - 543 sider.
Tre unge menneskers forsvinden og drabet på Wallanders kollega kædes sammen, og selv om Wallander slås med en begyndende sukkersyge, arbejder han og afdelingen i døgndrift på at afsløre massemorderen.
Brandvæg. Klim, 2000. - 515 sider.
To unge teenageres drab på en taxachauffør og en edb-mands uforklarlige død sætter en lavine i gang. Kurt Wallander har svært ved at se sammenhængen, der viser sig at tage sin begyndelse i Afrika.
Pyramiden. Klim, 2001. - 388 sider.
Fem kriminalnoveller om kriminalkommissær Kurt Wallander, fra tiden før sagen om "Mordere uden ansigt".
Inden frosten. Gyldendal, 2008. - 504 sider.
Kurt Wallanders datter, Linda, skal starte som politiaspirant i Ystad. Inden da forsvinder en af hendes veninder, hvilket viser sig at have forbindelser til en sag om religiøs ekstremisme.
Den urolige mand. Gyldendal, 2009. - 541 sider.
En vinterdag i 2008 forsvinder en pensioneret søofficer sporløst og senere også hans kone. For Kurt Wallander bliver opklaringen en meget personlig affære, fordi de forsvundne er bedsteforældre til hans barnebarn. Sporene fører ham bagud i tiden, til den Kolde Krig, højreekstremistiske grupper og lejemordere fra Østeuropa, og han aner, at noget alvorligt er under opsejling.
Den uigenkaldeligt sidste Kurt Wallander krimi !
Da Stefan Lindman, betjent i Borås, erfarer at hans gamle kollega, Molin, er blevet brutalt myrdet, tager han på trods af en livsfarlig kræftsygdom, af sted for at finde ud af, hvad der er sket.
Inden længe er han viklet ind i et farligt spil, hvor gamle og nye nazister spiller en hovedrolle.
Den svenske arkæolog Louise Cantor vender tilbage til Stockholm for at besøge sin søn Henrik.
Men Henrik ligger død i sin lejlighed.
Alt peger på selvmord, men det vil Louise ikke tro på, så hun beslutter at sætte sin egen undersøgelse i gang.
I en afsidesliggende landsby i det nordlige Sverige bliver 19 mennesker og deres kæledyr slagtet og maltrakteret.
Den svenske dommer Birgitta Roslin fatter interesse for sagen, der fører hende ud på en rejse både tilbage i tiden og rundt i verden.
Uforskyldt drages hun ind i et omfattende politisk spil.
Postkortmorderne. Rosinante, 2010. - 312 sider.
Dessie er journalist på et formiddagsblad i Stockholm og modtager forhåndsmeddelelser fra seriemordere, der tager livet af unge par på Europarejse.
Hun bliver modstræbende makker med Jacob - NYPD-agent og far til mordoffer - i sagens spændende opklaring.
Journalisten Annika Bengtzon er hovedperson,
og rækkefølgen er:
Hedebølge. Rosinante, 2009. - 358 sider.
Voldtægten og mordet på en ung kvinde får journalisten Annika Bengtzon til at involvere sig kraftigt i opklaringen, og hun hvirvles ind i et spind af politik, sexklubber og vold.
Paradiset. Rosinante, 2009. - 330 sider.
Journalisten Annika Bengtzon kæmper for at komme over sin forlovedes død. En historie om "Paradiset", en institution der hjælper mordtruede mennesker bliver hendes chance for at vende tilbage til livet og arbejdet.
Primetime. Rosinante, 2009. - 313 sider.
13 mennesker er samlet på en herregård for at optage et TV-show. Studieværten, den hadede og elskede Michelle, bliver dræbt af et skud. Hvem er gerningsmanden? En af journalist Annika Bengtzons venner er blandt de mistænkte, så hun graver i sagen.
Nedtælling. Rosinante, 2009. - 324 sider.
Annika er kriminalreporter, chef og mor. Hun kæmper for at få sit liv til at hænge sammen, da sabotage af et olympiadestadion efterfulgt af mord gør hende urimeligt stresset.
Røde ulv. Rosinante, 2009. - 340 sider.
Journalist Annika Bengtzon udfordrer både den politiske top og den svenske medieverden - samt en koldblodig morder - da hun nægter at slippe sagen om mordet på en journalist, som kan kobles sammen med et attentat på en flybase i slutningen af 1960'erne.
Nobels testamente. Fremad, 2006. - 507 sider.
En morder i selskabstøj bryder ind til Nobelfesten i Stockholms Stadshus og skyder komiteens formand gennem hjertet. Annika Bengtzon drages ufrivilligt ind i dramaet som vidne. Det vender op og ned på hele hendes tilværelse.
Livstid. Fremad, 2008. - 461 sider.
Sveriges kendteste politimand findes skudt, og hans kone mistænkes både for mordet på sin mand og deres lille søn, som er forsvundet. Skønt Annika Bengtzons egen tilværelse ligger i ruiner, identificerer hun sig med den unge kvinde og graver sig ned i politimandens voldsomme fortid for at finde den sande morder.
En plads i solen. Rosinante, 2009. - 589 sider.
Annika Bengtzon har problemer i privatlivet og på avisredaktionen, men formår alligevel at opklare en spektakulær mordsag på den spanske solkyst, hvor der er svenskere og narkokriminalitet indblandet.
Sort hvid. Rosinante, 2011. - 414 sider.
Annika Bengtzon er tilbage på Kvälspressens redaktion i Stockholm og genforenet med sin mand, Thomas.
En eftermiddag bliver en ung mor fundet død bag en vuggestue i forstaden Axelsberg i det sydlige Stockholm. Hun er det fjerde offer på kort tid under lignende omstændigheder: kvinde, ung, mor, stukket ihjel bagfra med kniv.
På Kvällspressen ser man konturerne af en seriemorder, noget som Annika affærdiger som vilde fantasier.
Thomas er til konference i Nairobi omhandlende sikringen af EU's ydre grænser. Under en rekognosceringsrejse langs den somaliske grænse kidnappes hele delegationen - syv personer fra forskellige dele af Europa.
Dødens pendul. Cicero, 2008. - 261 sider.
En ældre dame dør om natten, alle finder det naturligt hendes alder taget i betragtning, kun sønnen undrer sig. Også yngre mennesker dør efterfølgende pludseligt af hjertestop. Kriminalkommissær Johan Axberg sættes på sagen og kontaktes senere af sin ven, lægen Erik Jensen, som indlægger en ung kvinde med mistanke om hjertestop.
Bølgen begynder at rulle, da opmærksomheden henledes på, at alle ofrene sov, og at de desuden alle har mistet deres ur.
Sort cirkel. Cicero, 2009. - 257 sider.
Kommissær Johan Axberg og lægen Erik Jensen i Sundsvall kommer til at samarbejde da rockstjernen Rick Johnson findes myrdet på et hotelværelse. Superstjernen viser sig at have været en skidt fyr med en masse uforklarlige ting i bagagen.
Hjertets mørke. Cicero, 2010. - 286 sider.
Et par børn, der leger indianere i skoven, finder liget af en kvinde. Det ligner en seksualforbrydelse. Johan Axberg fra Sundsvall Politi sættes på sagen, hvor der ikke er mange spor at gå efter.
Er det hendes mand, der har myrdet hende, og har mordet evt. forbindelse til et 5 år gammelt uopklaret kvindemord?
Læseren ved mere end politiet - også tidligt hvem morderen er, men alligevel er det spændende at følge opklaringsarbejdet.
Sideløbende følger vi med i Johans ven, Eriks ægteskabelige problemer. Og der er en sammenhæng mellem de to ting.
Ormene på Carmine Street. Modtryk, 2010. 265 sider.
Fortælleren er forfatteren Erik Steinbeck. Hans og hustruens, Winnie, barn, Sarah, på 4 år er blevet kidnappet. Hun er aldrig blevet fundet og for at starte på en frisk flytter de til New York. Flytningen til New York sker i erkendelse af, at Sarah næppe dukker op igen efter så lang tid. Erik og Winnie er begyndt at vokse fra hinanden, så det undrer egentlig ikke fortælleren, at hun pludselig en dag er sporløst forsvundet.
Erik har i mellemtiden lært en forhenværende privatdetektiv at kende på det bibliotek, hvor de begge forsøger at få ro til at skrive. Efter at skrive-vennen er begyndt at spørge lidt diskret rundt for at finde ud af Winnies forsvinden, begynder ægtefællens fortid at tage en form, som ikke er hendes officielle version. Der venter fortælleren nogle gevaldige rystelser.
Van Veeteren serien. Foregår i en lille fiktiv hollandsk by, som lige så godt kunne have været en skandinavisk!
Kan med fordel læses i denne rækkefølge:
Det grovmaskede net. Modtryk, 2007. - 259 sider.
Den morgen, Janek Mitter vågner med tømmermænd og hukommelsestab, finder han sin kone myrdet i badekarret - med døren låst indefra. Han bliver dømt skyldig, men er det nu også løsningen?
Borkmanns punkt. Modtryk, 2009. - 285 sider.
I en lille hollandsk provinsby sker to bestialske øksemord. Ofrene har tilsyneladende ingen forbindelse med hinanden, og kort tid efter, at kommissær Van Veeteren fra rejseholdet er kommet til byen, finder man bødlens 3. offer.
Hjemkomsten. Modtryk, 2007. - 309 sider.
Verhaven er dømt to gange for mord, men myrdes selv lige efter løsladelsen. Van Veeteren undersøger sagen og må gå 25 år tilbage, for Verhaven er muligvis blevet uskyldig dømt.
Kvinde med modermærke. Modtryk, 2009. - 291 sider.
En ung kvinde starter efter sin mors begravelse et hævntogt mod fire mænd ved at skyde dem i hjerte og køn. Van Veeteren og hans kolleger opklarer sagen i kapløb med tiden.
Kommissæren og tavsheden. Modtryk, 2009. - 311 sider.
Kommissær Van Veeteren afbrydes i sin ferieplanlægning, da en pige forsvinder og en anden findes myrdet i nærheden af en sommerlejr arrangeret af en fanatisk, religiøs sekt.
Münsters sag. Modtryk, 2009. - 309 sider.
Kriminalkommissær Münster og hans kolleger må søge hjælp hos pensionisten van Veeteren, da de skal opklare et blodigt knivstikkerdrab med en besynderlig tilståelse, der virker uægte.
Carambole. Modtryk, 2009. - 307 sider.
Skildrer den kæde af uundgåeligheder der følger i kølvandet, da en spritbilist kører en ung mand ihjel, og et af kædens led er søn af tidligere kommissær Van Veeteren.
Ewa Morenos sag. Modtryk, 2009. - 325 sider.
Kriminalinspektør Ewa Moreno holder ferie, men inden længe afbrydes den, da hun involveres i en lokal sag om en forsvunden pige, som har spor tilbage til en gammel sag, og som måske involverer en kollega.
Svalen, katten, rosen, døden. Modtryk, 2009. - 494 sider.
Den pensionerede kommissær Van Veeteren bliver tilkaldt for at hjælpe Maardampolitiet med at afsløre en seriemorder, som har flere kvælninger af unge kvinder på sin samvittighed.
Sagen G. Modtryk, 2009. - 455 sider.
Om den hollandske pensionerede kriminalkommissær Van Veeterens allersidste sag, der griber tilbage til hans egen barndom, og som han måtte henlægge som uopklaret for femten år siden.
Gunnar Barbarotti serien:
Menneske uden hund. Modtryk, 2007. - 458 sider.
Krimi fra Sverige, hvor kriminalkommissær Gunnar Barbarotti skal opklare to forsvindinger: Dagen før Ebbas 40 års fødselsdag forsvinder hendes bror og dagen efter hendes søn.
En helt anden historie. Modtryk, 2008. - 519 sider.
Seks svenske turister, to ægtepar og to yngre mænd, mødes og bliver venner under en ferie i Bretagne. Fem år senere bliver de myrdet, én efter én, og selv om kriminalkommissær Gunnar Barbarotti i hvert enkelt tilfælde varsles forud, bliver sagen mere og mere ubegribelig.
En fortælling om hr. Roos. Modtryk, 2009. - 444 sider.
Den svenske vicekriminalkommisær Gunnar Barbarotti bliver indblandet i en sag, hvor det umage vennepar den næsten 60-årige Valdemar Roos og den 21-årige tidligere stofmisbruger Anna uforvarende kommer grumme galt af sted og flygter ud af landet.
De ensomme. Modtryk, 2011. - 494 sider.
Det begynder i 1969. Seks unge mennesker kommer til Uppsala. Omstændighederne fører dem sammen, og de udvikler en slags venskab. Men under en bustur til Østeuropa sker der noget, der får konsekvenser for alle, og da Uppsala-tiden er ovre, er det også slut med så meget andet. En menneskealder senere finder man en lektor død ved bunden af en kløft uden for Kymlinge. En gammel dødskløft ifølge folketroen - og nøjagtig det sted, hvor en af de unge Uppsala-studerende døde 35 år tidligere.
Manden der døde som en laks. Lindhardt og Ringhof, 2007. - 325 sider.
Fra Tornedalen i Norrbotten, hvor en gammel sur stodder bliver myrdet med en lakselyster. Therese Fossnes fra Stockholms politi skal hjælpe med sagen, men skal også sætte sig ind i de lokale skikke og ikke mindst sprogpolitikken.
Askepot. Modtryk, 2010. 406 sider + 1 cd.
Frederika Bergman er ansat som akademisk uddannet efterforsker i politiet under den ansete Alex Recht. hun føler sig ilde tilpas, og "drengene" har da også svært ved at acceptere hende. Men lidt efter lidt får hun greb om en vanskelig sag, hvor en pige bortføres fra et tog på vej til Stockholm og senere findes dræbt.
Tusindfryd. Modtryk, 2011. - 392 sider.
Historien bevæger sig i højt tempo mellem Bagdad, Bangkok og Stockholm og handler om illegale flygtninge, en destruktiv søskenderelation, flygtningevenner i den svenske kirke og en gammel voldtægtssag.
En ældre præst og hans hustru findes dræbt i deres hjem i Stockholm. Det ser ud, som om manden har skudt kvinden og derefter sig selv.
I Stockholm sidder Ali, som er flygtet fra Bagdad, låst inde i en lejlighed og håber på en ny fremtid i Sverige. Det eneste, hans velgørere kræver, er en simpel byttehandel. Og tavshed.
Imens i Bangkok er en ung svensk kvinde ved at blive afskåret fra omverdenen. Nogen stjæler hendes identitet stykke for stykke. Samtidig er hun efterlyst af thailandsk politi, men samtidig indleder hun jagten på den, der forsøger at ødelægge hendes tilværelse.
Corpus delicti. People's Press, 2011. - 315 sider.
Som 6 årig mistede Ella Andersson sin far og sit barndomshjem i en brand.
Nu, 30 år senere, bliver der i en have fundet et lig, som har ligget så længe i jorden, at der er vokset rødder op gennem kraniet.
Samtidig køber Ella et antikt ur og opdager, at det er identisk med ét, der stod i barndomshjemmet. Uret burde altså være forsvundet i flammerne.
Hun indleder nu sine egne undersøgelser og indser snart, at der er nogle sammenhænge mellem branden, hvor hendes far omkom, og liget i haven, der ikke kan være tilfældige.
Der er planlagt flere bind med Ella Andersson.
Palme-trilogien.
Mellem sommerens længsel og vinterens kulde. Modtryk, 2006. - 589 sider.
Da en amerikansk journalist falder ned fra et højhus ligner det et oplagt selvmord, men da kriminalinspektør Johansson begynder at grave i sagen, har det tråde frem mod mordet på den svenske statsminister.
En anden tid, et andet liv. Modtryk, 2006. - 426 sider.
En kontorchef myrdes i sin lejlighed i Stockholm. Opklaringen mislykkes, og sagen henlægges, men 10 år efter, da Lars Martin Johansson er blevet operativ chef for Säpo, bliver sagen genoptaget, med fatale følger.
Falder frit som i en drøm. Århus : Modtryk, 2008. - 603 sider.
Lars Martin Johansson vil gerne afslutte sin karriere med at opklare Palmemordet. I hemmelighed samler han en gruppe efterforskere, og sammen begynder de at se på sagen med friske øjne. De fastslår hurtigt, at Christer Pettersson ikke er morderen, og et nyt overraskende spor vokser frem. Men er dette spor det rette, og kan de offentliggøre det?
Evert Bäckström, antihelt og en helt igennem usympatisk politimand med et stort selvværd er hovedperson i disse:
Linda som i Lindamordet. Modtryk, 2006. - 521 sider.
En ung kvindelig politiaspirant bliver myrdet i Växjø, og Rigspolitiet sættes ind. Deres efterforskning giver overraskende resultater, så politiinspektør Anna Holt har nok at se til.
Den der dræber dragen. Modtryk, 2009. - 388 sider.
Et sovseplettet slips, et grydelåg af jern og en helt almindelig tapetsererhammer er tilsyneladende de våben der er brugt til at begå et mord - på overfladen et helt almindeligt fuldemandsmord. Men antihelten kriminalkommissær Evert Bäckström må på banen for at løse sagen.
Den døende detektiv. Modtryk, 2011. - 467 sider.
Legendariske Lars Martin Johansson, der i sine velmagtsdage var chef for Rigskriminalpolitiet, er taget til Stockholm for at ordne nogle ærinder. På vej tilbage tager han en afstikker til Sveriges bedste pølsevogn. For hvem orker at køre på tom mave?
Da Johansson vågner tre dage senere, ligger han på intensiv afdeling og har overlevet en blodprop i hjernen.
Her hører han om et 25 år gammelt, uopklaret mord på en 9-årig pige. Johanssons politiinstinkter vækkes til live, og han indleder sin egen efterforskning fra sygesengen.
Han aner, at det kan blive hans sidste sag.
Ewert Grens er lige præcis som en kriminalkommissær skal være, mærket på krop af sjæl af halvtreds, tres år i livet og vel en tredive år i korpset. Han er kontrær, i opposition til sine overordnede, isoleret fra de fleste af sine kolleger, men en satans god efterforsker.
Kan med fordel læses i denne rækkefølge:
Udyret. Forum, 2005. - 331 sider.
En gal børnemorder er stukket af fra fængslet, og politi og forældre i det halve Sydsverige kæmper desperat mod tiden for at fange ham, før han slår til igen.
Box 21. Forum, 2006. - 391 sider.
Kommissær Ewert Grens fra Stockholms politi står med to sager: en mishandlet litauisk prostitueret og en dræbt narkoman. Begge sager kommer ubehageligt tæt på hans eget privatliv.
Finnigans ære. Forum, 2007. - 437 sider.
En mand, der anholdes for vold viser sig tidligere at være dødsdømt for mord i USA, hvor han 6 år tidligere blev erklæret død i fangenskab.
Pigen under gaden. Forum, 2008. - 349 sider.
43 påvirkede børn efterlades en kold vinter-morgen i Stockholms gader. Ingen ved, hvor de kommer fra, ingen ved, hvem der har bragt dem dertil. Mens politiet prøver at få hoved og hale i sagen, sniffer børnene sig ind i glemslen.Kort efter findes et lig i en hospitalskælder. Ingen ved, hvor det kommer fra, ingen ved, hvem der har efterladt det der. Også her er politiet i vildrede.
De to sager lander tungt på Ewert Greens skrive-bord. Han er hårdt presset og ser stort på alle regler i forsøget på at komme til bunds i dem begge. Sammen med sin makker, Sven Sundkvist, og stjerneskuddet Marina Hermansson kaster han sig ind i et dramatisk opgør med den kriminelle underverden - både over og under jordens overflade.
Tre sekunder. Rosinante, 2010. - 612 sider.
Piet Hoffmann er hemmelig politiagent med den opgave at infiltrere den polske mafia i Sverige. I forbindelse med et narkodrab kommer kriminalkommissær Ewert Grens på sporet af Hoffmann, som nu er indsat i et af Sveriges hårdeste fængsler. Vil Hoffmann klare sig, eller vil Grens uafvidende underskrive hans dødsdom?
Fyrmesterens datter. Punktum, 2010. 300 sider.
På den lille ø Hamneskär uden for Marstrand ved Göteborg er man ved at restaurere den gamle fyrmesterbolig. I kælderen giver en af væggene pludselig efter, og bagved finder man resterne af en mand. Kroppen er velbevaret, men har efter alt at dømme ligget der længe. Karin Adler, der er ansat ved kriminalpolitiet i Göteborg bliver sat på sagen. Til at begynde med har hun ikke meget at gå efter andet end en liste over forsvundne personer og en vielsesring.
Sjælekisten. Punktum, 2010. - 371 sider.
En sensommerdag ved Carlstens Fæstning i Marstrand finder en skoleklasse liget af en kvinde i middelaldertøj og uden hoved. Karin Adler fra Gøteborgs politi går i gang med efterforskningen,og efter en retsmedicinsk udersøgelse bliver det klart, at hoved og krop ikke hører sammen!Kort efter opdager man et lignende tilfælde i Trollhätten, og siden yderligere to døde kvinder.Alle lig har fået skåret deres næser af og er blevet dræbt efter et ritual, som benyttedes i 1600-tallet under hekseprocesserne.Samtidig får vi et tilbageblik om en lille dreng i 1950'erne, og alt kædes sammen.
Schulman, Ninni
Pigen med sne i håret af Ninni Schulman er 1. del af en planlagt serie med journalisten Magdalena Hansson.
En kold og snefyldt nytårsaften forsvinder sekstenårige Hedda Losjö. Hendes forældre er fortvivlede, hvad kan der være sket med hende? Kort tid efter bliver liget af en pige fundet i en skov nogle kilometer fra familiens hjem uden for Hagfors i Värmland. Pigen er nøgen, dræbt med et skud i baghovedet. Er det Hedda?
Den lokale politistation med Petra Wilander og Christer Berglund i spidsen skal opklare sagen om Hedda, forsøge at finde ud af, hvad for en pige, hun var, hvilken familie hun kom fra.
Det samme forsøger journalisten Magdalena Hansson. Hun er egentlig rejst fra Stockholm hjem til Hagfors med sin seksårige søn for at slikke sårene efter en hård skilsmisse. Her skal hun finde ro og energi. Men sagen om Hedda trækker i hende, og Magdalena indser snart, at den lille by bærer på hemmeligheder, man vil gøre alt for at skjule.
Sjöwall, Maj & Per Wahlöö
Roman om en forbrydelse (Martin Beck). Kan med fordel læses i denne rækkefølge:
Roseanna. Modtryk, 2007. - 232 sider.
Et nøgent, mishandlet kvindelig fiskes op ved en sluse. Hun er blevet myrdet, udsat for grov vold, er omkring 28 år og har et modermærke på venstre lår. Det er alt, hvad Martin Beck og hans kolleger har at gå efter i efterforskningen af den døde amerikanske pige.
Manden som gik op i røg. Modtryk, 2007. - 194 sider.
Om en forsvundet ugebladsjournalist, Alf Matsson, med Østeuropa som speciale. Hans pas og kuffert er efterladt på Hotel Duna i Budapest. Selv er han forsvundet et eller andet sted i Ungarn. Martin Beck får til opgave at tage til Budapest - bag jerntæppet - og foretage en diskret efterforskning.
Manden på altanen. Modtryk, 2007. - 202 sider.
Politiet har allerede modtaget en telefonopringning om manden på altanen, da den første lille pige bliver fundet myrdet. Men man har glemt alt om opringningen og kommer først til at tænke på den igen, da Martin Beck og hans folk jager en sindssyg seksualmorder, der opskræmmer Stockholms befolkning.
Endestation mord. Gyldendal, 1990. - 237 sider.
Den svenske mordkommission arbejder møjsommeligt med at finde ud af, hvem der har skudt 7 passagerer og chaufføren i en stockholmsk bus.
Brandbilen som forsvandt. Modtryk, 2007. - 252 sider.
Den svenske mordkommission arbejder med at opklare en mordbrand i et saneringsmodent hus i Stockholm.
Strisser, strisser. Modtryk, 2007. - 237 sider.
Martin Beck kaldes til Malmø, hvor en mand en sommeraften roligt slentrede ind på en af byens finere restauranter og skød en fremtrædende erhvervsmand. Ofret levede tilstrækkeligt længe til at kunne fortælle, at han ikke kendte gerningsmanden. Den svenske mordkommission undersøger mordet på finansmanden med lyssky forretninger inden for international våbenhandel.
Også med titlen: Den grinende strisser
Den afskyelige mand. Modtryk, 2007. - 200 sider.
En politimand er blevet brutalt stukket ned med en bajonet. Martin Beck går umiddelbart ud fra, at det handler om en sindssyg persons hævn. Senere tvinges han pludselig selv til at tage stilling til, om han er parat til at risikere livet for sit arbejde. Politiet jager en desperat morder, der har forskanset sig på et hotelværelse i Stockholm.
Det lukkede rum. Modtryk, 2007. - 296 sider.
Politikommissær Martin Beck stilles, efter en sygeorlov, over for en næsten uløselig mordgåde: Både døre og vinduer er lukkede og låst indefra i det rum, hvor en mand er blevet skudt. Martin Beck, tilbage i tjenesten efter længere tids fravær, overtager efterforskningen.
Politimorderen. Modtryk, 2007. - 297 sider.
Om et kvindemord i en skånsk landsby. På grund af pressens hetz mod politiet, ledes opklaringen af chefen for den svenske mordkommission.
Terroristerne. Modtryk, 2007. - 398 sider.
En ung kvinde står tiltalt for et bankrøveri, hun aldrig kunne drømme om at begå. Martin Beck vidner til hendes fordel. Kort efter får han kommandoen over det enorme politiopbud, som skal beskytte en upopulær og stærkt reaktionær amerikansk senator mod en terroristgruppes planlagte attentat.
Stille nu. Rosinante, 2009. - 387 sider.
Første bind i krimiserien om kriminalinspektør Thomas Andreasson og jurist Nora Linde. En sommermorgen driver liget af en druknet mand i land på den lille svenske skærgårdsø Sandhamn, og en uge senere findes hans kusine myrdet. Kriminalinspektør Thomas Andreasson efterforsker sagen og får uventet hjælp af sin barndomsveninde Nora Linde, der med sin familie holder ferie på øen og slås med ægteskabelige problemer.
Inderst inde. Rosinante & Co., 2009. 384 sider.
Foregår også på øen Sandhamn i Stockholms skærgård, hvor mordet på en kendt advokat får idyllen på den lille ø til at krakelere. Det går hurtigt op for kriminalinspektør Thomas Andreasson at ingenting er, som det giver sig ud for at være. Da Thomas beder sin barndomsveninde, Nora, om hjælp, griber hun chancen for at flygte fra sit eget ægteskabelige kaos og i stedet bruge sine juridiske erfaringer i opklaringen - inden der sker nye mord...
Uden skyld. Rosinante, 2010. - 366 sider.
En pige forsvinder på den stockholmske skærgårdsø, Sandhamn. Liget bliver først fundet efter lang tid af Noras sønner, da de leger i Sandhamns skove. Opklaringsarbejdet trækker spor langt tilbage i tiden til øens gamle familiestridigheder og dramaer om standsforskelle og magtmidler.
Privat slikker Nora sine sår efter at have opdaget, at hendes mand har været hende utro.
I nat er du død. Rosinante, 2012. 421 sider.
Kriminalinspektør Thomas Andreasson er tilbage i stolen efter den forbryderjagt hen over den tilfrosne skærgård, der nær kostede ham livet i Uden skyld. Den første sag, der lander på hans bord, drejer sig om en ung mand, der er blevet fundet hængende fra en lampekrog og har efterladt sig et afskedsbrev. Et tilsyneladende oplagt selvmord. Den dødes mor er imidlertid overbevist om, at hendes søn aldrig kunne finde på at begå selvmord og trygler politiet om at undersøge omstændighederne.
Der sker endnu 2 mord, og Marcus har haft kontakt med begge de myrdede.
Sideløbende med efterforskningen følger man i dagbogsform en ukendt person beretning om hans tid hos de svenske elitesoldater, Kystjægerne, og militærbasen på Korsö.
Vredens tid. Turbine, 2011. - 398 side
En septembermorgen kører to biler frontalt sammen på en trafikeret hovedvej. Tiårige Cecilia mister livet.
Fem år senere får kriminalkommisær Walter Gröhn en ny sag - en død taxachauffør og en gerningsmand, som ikke har den ringeste ide om, hvorfor har har begået forbrydelsen.
Det første mord efterfølges af flere, alle lige brutale og alle lige uforklarlige.
Sammen med den kvikke nyuddannede Jonna de Brugge fra Rigspolitiets Særskilte Efterforskningsenhed begynder Walter at udrede tråde, der fører tilbage i tiden og helt ind i det svenske retssystems hjerte
Den sandhed, de nærmer sig, er ligeså usandsynlig som fuldstændig frygtelig.
Natstorm. Lindhardt og Ringhof, 2009. - 413 sider.
Katrine og Joakim Westin har fået nok af Stockholm og flytter til Åludden på Öland med deres to små børn. Fyrmestergården, de flytter ind på, er bygget af tømmer fra skibe, der er sunket i den specielle ölandske snestorm, fåken - og det forlyder, at gården hver jul får besøg af de druknede. Den overtro bliver pludselig meget nærværende, da Westin-familien rammes af en katastrofe.
Skumringstimen. Lindhardt og Ringhof, 2008. - 413 sider.
En tåget sensommerdag i begyndelsen af 70´erne forsvinder en lille dreng på Öland. Ingen spor efterlades.
Mere end 20 år senere får drengens mor et uventet opkald fra sin far. Han beder hende om at komme til Öland for at hjælpe ham med et nyt spor af det forsvundne barnebarn.
Hun vender modvilligt tilbage til barndomsøen og sin aldrende far. Men først der hører hun om den myteomspundne øbo, Nils Kant, som engang satte skræk i hele egnen.
Han var død og begravet længe før hendes dreng forsvandt, men alligevel er der nogen der påstår at have set Nils Kant.
Han ses af og til vandre på alvaret, den store kalkstensslette på Øland, i skumringen.
Blodlag. Lindhardt og Ringhof, 2010. - 443 sider.
Det er forår på Øland. I løbet af vinteren er der blevet bygget to luksusvillaer ved det forladte stenbrud i Stenvik. I stærk kontrast til stenhuggernes forladte barakker ved siden af.
Omkring påske, da sneen er smeltet, flytter nye indbyggere til stenkysten. En af dem er Per Mörner. Han har arvet en gammel stenhuggerhytte og håber på at få lov til at være i fred for sin hjerteløse far. En anden er Vendela Larsson, hun er opvokset på øen og er nu som voksen vendt tilbage med et eneste ønske: at få lov til at møde elverne ude i det flade kalkstenslandskab, Alvaret. Hun vil bede om deres hjælp - igen.
Ved det gamle stenbrud i Stenvik bor også den gamle skipper Gerlof Davidsson. Han er vendt tilbage til barndomsbyen for at nyde forårssolen - måske for sidste gang. Det eneste Gerlof ved om sine nye naboer er, at de har bygget deres huse mellem troldene, som siges at bo nede i stenbruddet og elverne, som danser på Alvaret. Grænsen mellem de to verdener går ved den røde aflejring i kalkstensklippen, som kaldes blodlag, og den grænse har altid betydet ulykke.
Den tolvte knap. Spektrum, 1972.
Historisk kriminalroman om mordet på den svenske heltekonge Karl 12.
Siv Dahlin er hovedperson , og rækkefølgen er:
Så længe hjertet slår. Hovedland, 2003. - 302 sider.
På grund af utroskab flytter Siv fra sin mand og fra Göteborg ud på landet, hvor hun indser, at en række selvmord i virkeligheden er mord med tilknytning til det nynazistiske miljø.
Se dem ikke I øjnene. Hovedland, 2004. - 302 sider.
Under en konference på et højfjeldshotel i Dalarna bliver den svenske forsvarschef skudt, og to andre honoratiores findes døde. Siv Dahlin, der arbejder som stuepige på hotellet, samler så mange detaljer sammen, at hun selv kommer i fare.
Spændetrøjen. Hovedland, 2006. - 299 sider.
En skoleklasse på udflugt kommer på tværs af en elgjagt. En dreng bliver skudt, og Siv Dahlin, der er i nærheden af gerningsstedet, får mistanke om, at det ikke er et vådeskud.
Holdt i et jerngreb. Hovedland, 2009. - 348 sider.
Siv Dahlin har fået et job på en herregård, der drives som kursuscenter, hvor der under filmoptagelser dukker et kvindelig op.
Irene Huss, kriminalinspektør i Göteborg.
Rækkefølgen er:
Den knuste tang-hest. Aschehoug, 2005. - 384 sider.
En mand fra Göteborgs overklasse begår tilsyneladende selvmord, men kriminalinspektør Irene Huss sættes på sagen, hvor der er flere uforklarlige punkter. Snart mister flere mennesker livet, og Irene Huss er på sporet af en farlig og hensynløs morder.
Tatoveret torso. Aschehoug, 2005. - 333 sider.
På en strand ved Göteborg finder man en sæk med et parteret lig inden i. Det eneste kendetegn ved liget er en speciel tatovering. Kriminalinspektør Irene Huss bliver sat på sagen, der har forgreninger til København og bøssemiljøet.
Nattevagt. Aschehoug, 2003. - 277 sider.
Kriminalinspektør Irene Huss fra Göteborg skal undersøge hvordan en patient på et privathospital er død under mystiske omstændigheder. Samtidig er en sygeplejerske blevet myrdet. Flere mord følger, og sagen viser sig at have tråde tilbage i fortiden.
Glasdjævlen. Aschehoug, 2004. - 263 sider.
En nat i marts måned myrdes Sten og Else Schyttelius og deres søn Jacob i et lille samfund udenfor Göteborg. Med ofrenes blod har morderen skrevet et pentagram med symbolet for djævelens ansigt.
Guldkalven. Aschehoug, 2005. - 309 sider.
Tre mænd med forbindelse til IT-verdenen bliver brutalt likvideret. Har det noget med IT-boblens sammenbrud at gøre. Kriminalinspektør Irene Huss og hendes folk begynder efterforskningen, og sporet fører som så ofte før, til pengene og den magt de giver.
Ilddansen. Aschehoug, 2006. - 301 sider.
En uopklaret mordsag bliver 15 år efter aktuel igen, da de samme personer optræder i en ny mordgåde. Sporene fører ind i Göteborgs dansemiljø, og kriminalinspektør Irene Huss tvinges til at rode i mørke familiehemmeligheder, hvor følelseskulde og lidenskab trives side om side.
Manden med det lille ansigt. Aschehoug, 2007. - 286 sider.
Jagten på en ung piges morder fører kriminalinspektør Irene Huss ind i et miljø, hvor man handler med kvinder, og et liv ikke har nogen værdi. Trafficking har forgreninger i hele Europa, og nu ser det ud til, at en af de mest hensynsløse alfonser befinder sig i Göteborg.
Det lunefulde net. Lindhardt og Ringhof, 2009. - 317 sider.
Irene Huss ved Göteborgs politi arbejder med en sag, hvor teenagepiger kontaktes via internettet af en seriemorder. Her kræver opklaringen både kreativitet og en dygtig it-medarbejder. Derudover følges en sag, hvor et mumificeret lig dukker op ved en nedrivning.
Venter i mørket. Lindhardt og Ringhof, 2011. - 301 sider.
I Gøteborg er en seriemorder løs. I ly af mørket iagttager han intetanende kvinder. Han beskytter dem, men hvis de synder, straffer han dem med døden. Seriemorderen dumper ligene af sine ofre på kirkegårde, kvalt og indsvøbt i plastik, og han efterlader sig ingen spor. Forinden har hvert offer modtaget en blomst og et bibelcitat samt et billede af dem selv.
Vintermord. People's Press, 201l. - 221 sider.
Kriminoveller der alle foregår om vinteren og især ved juletid.
10 svenske krimiforfattere har hver skrevet en novelle. I nogle tilfælde er det den kendte hovedperson fra romanerne, der medvirker.
Hver novelle afsluttes med en kort karakteristik af forfatteren og omtale af deres bøger og kan således fungere som inspirationskilde til deres øvrige litteratur.
Blandt forfatterne er f.eks. Håkan Nesser, Camilla Läckberg og Henning Mankell.
En parallel til den danske Liv for liv.
Pigen med majblomsterne. Bazar, 2008. - 448 sider.
Foregår i Småland, hvor en ældre kvinde på brutal vis myrdes i sin vaskekælder. Louise Jasinski leder efterforskningen, mens Claes Claesson er på barselsorlov, men alligevel spiller en aktiv rolle. En lille pige og muligt vidne med sin egen tragiske baggrund forsvinder. Det sætter gang i efterforskningen. En roligt fremadskridende roman, hvor det lige så meget er personbeskrivelse som plot, det gælder.
Blokken. Bazar, 2007. - 477 sider.
Foregår i Lund. En aften overfaldes Claes Claessons papdatter, Cecilia. Mens moderen, Veronica, våger ved hendes side, findes en mand kvalt i et skab på det store hospital i Lund, kaldet "Blokken".
Claes Claesson forsøger, i samarbejde med Lunds politi, at efterforske mandens fortid, da den idylliske by rystes af et drab: En af Cecilias tidligere bofæller findes voldtaget og dræbt. Er der en forbindelse mellem de tilsyneladende forskellige overfald? Og hvad er det, der foregår i den kreds af unge læger, hvor Cecilia og hendes tidligere værelseskammerat har haft deres gang?
Trøsteren. To tragiske begivenheder finder sted samme aften i den svenske by Oskarshamn. En kvinde fra byens overklasse er udsat for et mordforsøg, og en efterladt baby findes i en papkasse udenfor byens politistation. Claes Claesson og hans hustru, Veronika Lundberg, involveres begge i sagerne. Han som kriminalkommissær, og hun som den læge, der opererer og i første omgang redder den skudramte kvinde.
Blod. Aronsen, 2010. - 381 sider.
Forretningsmanden Arvid Traneus vender hjem til Gotland efter mange år i Japan. Det er hans kone Kristine langtfra begejstret for, og kort efter findes hun og hendes elsker, der er Arvids fætter, myrdet. Er Arvid den skyldige? Dobbeltmordet kræver, at kriminalkommissær Frederik Broman og hans folk skal yde det optimale for at opklare et kompliceret familiedrama med mange dimensioner.
Dette er 4. bind i en serie med Broman som hovedperson, men de 3 første er ikke oversat til dansk. Det betyder, at der af og til forekommer henvisninger til tidligere begivenheder.
|
Norske krimier |
Straf. Modtryk, 2008. - 255 sider.
Først ét mord, så et mere, og efterhånden tegner der sig for Halvor Heming fra Afdelingen for Voldskriminalitet i Oslo et mønster, der peger 24 år tilbage til en flok drenge og deres mobbeoffer.
Det tabte paradis. Modtryk, 2010. - 353 sider.
I sommeren 2009 sker der påfaldende mange dødsfald blandt narkomanerne i Oslo. Efterforskningsleder Halvor Heming bliver personligt involveret og finder hurtigt ud af, at sagen er mere kompliceret end som så, og at de menneskelige tragedier stikker dybt.
Gunnarstranda & Frølich, ansatte ved politiet i Oslo.
Kan med fordel læses i denne rækkefølge:
En lille gylden ring. Lindhardt og Ringhof, 2001. - 364 sider.
Katrine er endelig blevet stoffri og har fået arbejde, da hun bliver myrdet. Kriminalfolkene Gunnarstranda og Frølich må søge både i behandlingskollektivet og Katrines fortid for at finde løsningen.
Manden i vinduet. Modtryk, 2004. - 399 sider.
En mand findes dræbt siddende nøgen i en lænestol i en antikvitetshandlers vindue. Politifolkene Gunnarstranda og Frølich har kun få holdepunkter, bl.a. en talkombination skrevet med tusch på den døde.
Lille soldat. Modtryk, 2005. - 286 sider.
I en parkeringskælder findes en ung død kvinde. Det ser ud til at være en narkoman, som har fået en overdosis, men den garvede politimand Gunnarstranda aner uråd. Han trodser sine foresatte og en række uskrevne regler og kommer derved på sporet af den døde kvindes forbindelse til en kenyansk forskningsstipendiat i Norge og til ufine ulandsprojekter i Afrika.
Gunnarstranda og Frølich bevæger sig dybere og dybere ned i den norske underverden, og Frølich må tage til Kenya i et forsøg på at finde sagens rette sammenhæng.
Den fjerde røver. Modtryk, 2006. - 294 sider.
Kriminalkommisær Gunnarstranda har problemer med sin assistent Frølich, som har forelsket sig hovedkulds i en kvinde under en politiaktion. Problemet forstærkes ved, at kvinden er søster til en svær belastet kriminel, som ser ud til at være indblandet i mordet på en vagtmand. Frølich suspenderes, men går i gang med sin egen efterforskning.
Sort engel. Modtryk, 2008. - 327 sider.
Kriminalkommissær Gunnarstranda er raget uklar med indtil flere kollegaer, da én af dem bliver skudt. Gunnarstranda skal i stedet finde en forsvunden advokat, men de to sager hænger sammen, så kollegaerne slipper alligevel ikke for Gunnarstranda.
Kvinden i plastic. Modtryk, 2011.
En kvinde bliver fundet død i en affaldscontainer i Oslo. Hun er pakket ind i sort plastic, og hendes krop er skoldet, og alle biologiske spor er fjernet. Kriminalkommisær Frank Frølich har mødt kvinden to gange tidligere: En sommernat anholdte han hende for besiddelse af narkotika, og da han senere møder hende igen, viser det sig, at hun er forlovet med en af Frølichs gamle venner.
Døden ved vand. Modtryk, 2009. - 459 sider.
Malin er psykolog med speciale i overgreb. Da hun forsvinder og senere bliver fundet bestialsk dræbt, bliver hendes søster Liss draget ind i en ond verden af omsorgssvigt, begær og skjulte motiver.
Se mig, Medusa. Modtryk, 2010. - 362 sider.
Axel Glenne er praktiserende læge med kone og børn. Ved et besøg hos sin demente mor, forveksler hun ham med Axels forsvundne tvillingebror, Brede. Familiens sorte får.
I dagene efter synes han, at han ser Brede flere steder og kan ikke få ham ud af hovedet.
På sin ugentlige cykeltur i Nordmarka møder han en kvinde. Som senere findes død. Tilsyneladende bidt ihjel af en bjørn. Senere findes en af Axels patienter maltrakteret på samme måde, og pludselig er Axel omdrejningspunkt i en sag om fortid, nutid, kærlighed og hævn.
Ildmanden. Modtryk, - 2012. 510 sider.
En ung pakistansk mand kommer til Norge i 1970'erne. Han får arbejde på Stornes gård, hvor han indleder et forhold til den mindreårige datter.
Mange år senere sætter nogen ild til gården, og næsten tredive heste brænder inde. De følgende uger går menneskeliv tabt under voldsomme brande i området.
Den attenårige Karsten mødes i hemmelighed med klassekammeraten Jasmeen, men hendes norsk-pakistanske familie opdager dem og er villige til at gå langt for at forhindre forholdet. Frygten for deres hævn fører Karsten ind i en gruppe med rabiate holdninger, og pludselig befinder han sig midt i begivenheder, han ikke kan styre.
Skindød. Modtryk, 2010. - 383 sider.
Første del af en planlagt serie på 6 bind, hvoraf hvert enkelt bind er en afsluttet roman.
Journalisten Henning Juul er den gennemgående hovedperson.
Han har mistet sin søn i en brand 2 år tidligere og sætter alt ind på at finde ud af, hvem der skyld i sønnens død.
Det er den røde tråd gennem alle seks bind.
I første del bliver han sat til at dække en sag, Ekeberg-sagen: I et telt finder man et lig af en delvis nedgravet ung kvinde, som er blevet stenet ihjel og har mærker af piskeslag på ryggen. Ydermere er hendes ene hånd hugget af.
Til trods for alle sine personlige problemer, bliver han grebet af sagen og afdækker lag på lag af "forbudte" følelser: begær, jalousi og hævn.
Grænsen. Vindrose, 2007. - 298 sider.
Hamar ligger tæt ved grænsen til Sverige, og grænsekriminaliteten florerer, så overbetjent Jonfinn Valmann får nok at gøre med narkosmuglere, kvindehandel og kyniske bagmænd.
Nattefrost. Tiderne Skifter, 2012. - 289 sider.
Et ældre ægtepar bliver fundet døde i deres hjem. Manden med et skud i hovedet. Kvinden efter et fald ned ad trappen fra første sal. Det ligner en familietragedie i en af byens mest velansete familier. Men det viser sig at de to ældre mennesker er døde med en uges mellemrum. Politiet må gå ud fra at en tredje person - eller måske flere - er indblandet.
Samtidig er ægteparrets to voksne børn sporløsforsvundet.
Politikommisær Jonfinn Valmanns samlever står for efterforskningen. Med en stigende følelse af ubehag går det op for hende, at Valmann har været ven af familien i sin ungdom. Hvorfor er han så uvillig til at fortælle om det?
Selv er Valmann involveret i efterforskningen af et andet muligt mord. Et lig af en ukendt person er blevet fundet i en skov og skal identificeres. En del tyder på, at der kan være forbindelse mellem de to sager - en mulighed som Valmann vægrer sig ved at se i øjnene.
Slangens år. Tiderne Skifter, 1995. - 235 sider.
Fra en norsk provinsby, hvor uhyggelige og besynderlige ting ulmer bag idyllen. En ung narkoman findes myrdet, men viser sig at være en anden end først antaget, og derefter sker endnu et mord.
Konrad Sejr, kriminalinspektør og enkemand og hans kollega og ven Jacob Skarre arbejder stille og roligt og med stor indfølelse med de kriminalsager, de skal opklare.
Rækkefølgen er:
Eva øje. Klim, 1997. - 288 sider.
I en norsk provinsby sker med kort mellemrum to mord, på henholdsvis en luksusluder og en stilfærdig familiefar, og under opklaringen bliver en yngre kvinde, kunstner og enlig mor, mere og mere interessant for politiet.
Den der frygter ulven. Klim, 1999. - 236 sider.
Om mordet på en 76-årig kvinde i hendes gård på fjeldet, et bankrøveri med gidseltagning i byen i nærheden. Opklaringsarbejdet krydsklippet mellem mennesker på flugt og kriminalinspektør Konrad Sejer.
Se dig ikke tilbage. Klim, 1999. - 298 sider.
Liget af en teenage-pige bliver fundet i udkanten af en lille by syd for Oslo, hvor alle kender alle. Førstebetjent Konrad Sejer skal i gang med en vanskelig sag.
Elskede Poona. Gyldendal, 2001. - 274 sider.
Ungkarlen Gunder Joman venter forgæves på sin nye kone, Poona, som skulle komme fra Mumbai i Indien. Hun dukker ikke op som aftalt. I stedet finder man et ilde tilredt lig, hvor alt er gjort for at skjule ofrets identitet.
Når djævelen holder lyset. Gyldendal, 2001. - 240 sider.
Da to unge mænd bryder ind hos den 60-årige Irma Funder bryder hendes galskab ud i lys lue med katastrofale følger. Konrad Sejer har en ny vanskelig sag.
Sorte sekunder. Gyldendal, 2003. - 240 sider.
Da den ti-årige Ida forsvinder sporløst på en kort cykeltur, begynder et mareridt for Idas familie og hele den lille by. Hvor er Ida og hvem har gjort hende ondt?
Drabet på Harriet Krohn. Gyldendal, 2005. - 206 sider.
Ludomanen Charlo mangler penge. Han opsøger en ældre dame som skulle ligge inde med værdier, men situationen går i hårknude, og han slår kvinden ihjel. Så må kriminalkommissær Sejer i gang med opklaringen.
Den som elsker noget andet. Gyldendal, 2008. - 197 sider.
Liget af en næsten nøgen dreng bliver fundet i skoven af et ægtepar på søndagstur. Det står klart, at der er tale om seksuelt misbrug, men kriminalinspektør Sejers undersøgelser i det lokale pædofile miljø giver ingen resultater. Så forsvinder endnu en dreng, men denne gang er der ikke noget lig.
Den onde vilje. Gyldendal, 2009. - 191 sider.
3 venner tager på weekend til en hytte ved søen Dødvandet - og i søen ligger en robåd. De beslutter sig for en aftentur på søen. Den ender brat, da en af dem kaster sig over bord og går til bunds. For øjnene af sine venner.
Kriminalkommissær Konrad Sejer leder politiets rutineundersøgelse. Der er trods alt ikke grund til mistanke om en forbrydelse, når den døde helt tydeligt var ude af balance!? Konrad Sejer får dog efterhånden færten af et usædvanligt venskab, der gemmer på løgne, hemmeligheder og dyb, menneskelig ulykke.
Varsleren. Gyldendal, 2010. - 255 sider.
Johny Beskov med den forsømte barndom bor hos sin alkoholiserede mor. Hans eneste faste holdepunkt i livet er morfaderen.
Han udvikler sig til et monster, der skræmmer folk og føler på den måde magt.
Og det er ikke uskyldige ting, han skræmmer med: En baby findes (uskadt!) liggende i sin barnevogn, der er fyldt med blod, en kvinde læser sin egen dødsannonce og en dødssyg mand opsøges af et bedemandsfirma, der kommer for at hente ham i en kiste!
Kriminalkommissær Konrad Sejer og hans unge kollega Skarre forsøger at komme til bunds i sagen.
Men også Konrad Sejer udfordres af ham.
Malstrømmen af Frode Granhus er forfatterens 3. bog, men den første på dansk.
Ved Bodø mishandles to mænd af en ukendt gerningsmand. Længere nord på flyder små kjoleklædte porcelænsdukker i flettede kurve i land som forvarsel om drab. En skrigende mand findes lænket til en klippe i det kolde vand. Liget af en kvinde iført samme type kjole som dukkerne dukker op. Betjentene Nicklas og Rino skal opklare sagerne, som har baggrund i samme dystre familietragedie.
Det er en krimi fra "Udkantsnorge". En roman om vanvid og politiarbejde og med sympatiske hovedpersoner og en overraskende og ganske ond slutning.
Flydende bjørn. Gyldendal, 2006. - 247 sider.
Da en ung mand bliver fundet død i elven ved byen Odda, går den stedlige journalist Robert i gang med at grave i sagen. Er det en flok indvandrere, som har tvunget den unge mand ud i elven, eller ligger der andre motiver bag. Roberts research viser, at der under den idylliske overflade foregår mangt og meget lyssky, som ikke tåler at komme for en dag.
Flimmer. Gyldendal, 2011. - 420 sider
En krimi/thriller med medicinalindustrien i centrum.
Professor Sara Zuckerman er en fremtrædende kardiolog i Oslo. Ligesom resten af lægeverdenen er hun begejstret for en helt ny hjertestarter, som sammen med en særlig pacemaker kan redde liv. Firmaet bag hjertestarteren spinder guld. Og Sara indopererer den fortrøstningsfuldt i sin gamle chef Erik Berntsen. Kort efter er Berntsen død. Noget er helt galt med den populære hjertestarter. Men ingen kan gennemskue hvad. Et kapløb om at finde sandheden skydes i gang. Mange liv - og mange penge - er på spil. Men nogen forsøger at lægge Sara Zuckerman hindringer i vejen. Og de er ikke sarte.
Hanne Wilhelmsen-serien
Rækkefølgen er:
Blind gudinde. Gyldendal, 2006. - 300 sider.
En tilfældig opdagelse af et mordoffer gør erhvervsadvokaten Karen Borg til forsvarer for en hollandsk narkoman. Han er dødsens bange - ikke uden grund - for bagmændene har forbindelse højt oppe i samfundet.
Salige er de, som tørster. Gyldendal, 2008. - 196 sider.
Oslo-politiet aner en sammenhæng mellem en modbydelig voldtægtssag og en række makabre blodbade uden ofre eller gerningsmand. Inden kriminalassistent Hanne Wilhelmsen kommer på sporet, har andre imidlertid indledt deres private hævntogt mod forbryderen.
Dæmonens død. Gyldendal, 2007. - 235 sider.
Om den lesbiske vicekriminalkommissær Hanne Wilhelmsen, der får en sag om en myrdet børnehjemsforstander i Oslo, et forsvundet MBD-barn og et børnehjemspersonale med mange hemmeligheder.
Løvens gab. Gyldendal, 1999. - 367 sider.
Om løgn, intriger, magt og politik i Norge, hvor den kvindelige statsminister bliver fundet dræbt på sit kontor.
Død joker. Gyldendal, 2000. - 411 sider.
Om kriminalinspektør Hanne Wilhelmsen, som både skal arbejde med sagen om den brutale halshugning af statsadvokat Sigurd Halvorsruds kone og med sit private helvede, samleveren Cecilie Vibes dødelige kræftsygdom.
Uden ekko. Gyldendal, 2001. - 386 sider.
Efter et halvt år i eksil i et italiensk kloster skal kriminalassistent Hanne Wilhelmsen rede trådene ud i en kludret mordefterforskning, hvilket ikke er populært hos alle kolleger.
Sandheden bag sandheden. Gyldendal, 2004. - 315 sider.
Et ægtepar og deres ældste søn bliver brutalt myrdet i en lejlighed i det vestlige Oslo. Vi får ikke bare opklaringen af en forbrydelse, men også en rejse tilbage i Hanne Wilhelmsens liv.
Madam President. Gyldendal, 2007. - 373 sider.
Med Hanne Wilhelmsen, Yngvar Stubø og Inger Johanne Vik. I maj 2005 vil USA's første kvindelige præsident deltage i festlighederne på Norges nationaldag. Dagen efter hun er ankommet til landet, forsvinder hun sporløst.
1222. Gyldendal, 2008. - 301 sider.
Efter en dramatisk afsporing af et tog indlogeres Hanne Wilhelmsen og en gruppe mennesker på et afsides liggende hotel. Uden for raser snestormen, og ingen kan komme passagererne til undsætning. Da der sker to drab, trækkes Hanne Wilhelmsen ind i et kapløb mod tiden.
Med Johanne Vik & Yngvar Stubø er rækkefølgen:
Det der er mit. Gyldendal, 2002. - 321 sider.
Under jagten på gerningsmanden til kidnapning og drab på børn møder kriminalassistent Yngvar Stubø advokaten og psykologen Inger Johanne Vik, og sagen fører dem sammen både professionelt og senere følelsesmæssigt.
Det som aldrig sker. Gyldendal, 2005. - 359 sider.
En række bestialske mord på kendte personligheder i Oslo bevirker, at de nybagte forældre, kriminalbetjent Yngvar Stubø og psykologen Inger Johanne Vik, må i gang med opklaringsarbejdet for at finde massemorderen.
Madam President. Gyldendal, 2007. - 373 sider.
Med Hanne Wilhelmsen, Yngvar Stubø og Inger Johanne Vik. I maj 2005 vil USA's første kvindelige præsident deltage i festlighederne på Norges nationaldag. Dagen efter hun er ankommet til landet, forsvinder hun sporløst.
Pengemanden. Gyldendal 2010. 459 sider.
En populær kvindelig biskop i Bergen myrdes og sammen med andre mord på mennesker fra Oslo og fra vidt forskellige samfundslag viser de sig at have en fællesnævner. Yngvar Stubø bliver sat på mordet i Bergen, men hans hustru Johanne Vik, som er jurist og for øjeblikket forsker i hadkriminalitet, bidrager til opklaringen.
Marions slør. Forum, 2008. - 367 sider.
En ung pakistansk pige i Oslo bliver fundet myrdet og med venstre hånd hugget af. Det bliver en uhyggelig seriemorderjagt for kriminalbetjenten Marion og hendes specialenhed for etnisk relateret kriminalitet.
Pigen med ballonen. Sohn, 2010. - 332 sider.
En kvinde er faldet i skoven og ringer efter hjælp, da hun ikke selv kan klare at komme op. Da redningsmandskabet når frem, finder man kvinden stranguleret.
En pige med en ballon er set nærheden af mordstedet, og nu ligger der en ballon på den myrdede.
Den norske journalist Mette Minde går aktivt ind i både opklaringen af mordet og den lille piges forsvinden. Det bliver farligt for hende, for samtidig kommer hun på sporet af andre mystiske og sammenhængende sager.
Tvillingen af Mette Junker. Mette Minde er radionyhedsreporter - og mor til et par tvillingedrenge - skal dække sagen, da en ung mand, Arvo Pekka, begår selvmord i svømmehallen. Inden han tog sit eget liv, havde han lænket en tvilling, Idun, til sig med håndjern. Iduns tvillingesøster, Ylva, forsvinder, og Mette Minde indser, at sagen rummer mere end bare et "banalt" selvmord. I forbindelse med opklaringen af Ylvas forsvinden tager Mette Minde til Finland for at besøge Arvo Pekkas tante, som er taget tilbage til sin fødeby, hvor hun tilbragte en ulykkelige barndom med en ondskabsfuld tvillingesøster.
I romanen kommer forfatteren ind på skyggesiden af at være tvilling, og vi møder flere personer, der har fået forpestet deres liv af en dominerende og ondskabsfuld tvilling.
Med politimester Ole Vik.
Rækkenfølgen er:
Sagen Holgersen. Leksis, 2007. - 223 sider.
Da skrothandler Holgersen, der er psykisk syg og i perioder lider af forfølgelsesvanvid, bliver truet, tror ingen på ham. Holgersen drives længere og længere ud, og det ender med et dødsfald. Politimester Ole Vik får et spor, netop da sagen er ved at blive henlagt.
Dødens bagmænd. Leksis, 2007. - 289 sider.
Fra en fiktiv sydnorsk by, hvor politimester Ole Vik på vej til ferie med sin kæreste Hilde bliver indblandet i et væbnet bankrøveri, hvor Hilde tages som gidsel.
Dødssymfoni. Leksis, 2009. - 320 sider.
Ole Vik får en sag, der starter med mishandling og drab på en kat og en undulat, men gennem en række voldsomme begivenheder udvikler sig til mord.
Blodskrift. Leksis, 2010. - 271 sider.
Dramatiske trusler og mord på borgere i Fjellberghavn sætter politimester Ole Vik og hans folk på alvorlige prøver, inden sagen bliver opklaret og freden igen kan indfinde sig i den lille norske by.
Hollændergraven. Sohn, 2010. - 323 sider.
En flok forvirrede turister på et lille arktisk krydstogtskib falder bogstaveligt over et afhugget og meget nutidigt hoved i nogle gamle hollændergrave ved Svalbard. Hvem var liget? Hvorfor mistede han hovedet?
Kulungen. Sohn, 2011. - 280 sider.
En dag forsvinder en lille pige fra børnehave Kulungen i Longyearbyen på Svalbard. Det er i den mørkeste og koldeste tid på året, og hendes overlevelseschance er lille, hvis ikke hun bliver fundet hurtigt. Den intense eftersøgning i det lille samfund afdækker en opsigtsvækkende historie om utroskab, nervesammenbrud, smugling og rovjagt. Men pigen er som sunket i jorden - indtil et spor dukker op, som peger ind i Svalbards nedlagte kulminer.
Operation Fritham. Sohn, 2012. - 294 sider.
I maj 1942 stævner en lille gruppe allierede småskibe nordpå på en dumdristig operation: de vil generobre Svalbard fra tyskerne. Forsøget mislykkes, og to norske skibe bliver sænket ud for den forladte russiske mineby Barentsburg. De er bemandet med engelske og norske sømænd og soldater. Femten af dem dør under det tyske flyangreb.
Over 60 år senere forsamles norske, tyske, engelske og russiske soldater i Ny-Ålesund for at læge gamle sår og søge forsoning og tilgivelse.
Men i løbet af nogle korte sommerdage afsløres hidtil ukendte og blodige hemmeligheder i forbindelse med de fortidige krigshandlinger på Svalbard, og sysselmandsbetjent Knut Fjeld befinder sig i en fortvivlet kamp for at forhindre en trænet og kynisk morder fra 2. verdenskrig i at dræbe igen.
Rødhætte. Lindhardt og Ringhof, 2006. - 341 sider.
Foregår i Tromsø og fortæller en isnende historie om en kvindelig seriemorder, hvis identitet afsløres midtvejs og bliver en del af det psykologiske gys.
Serien med Cato Isaksen, chef for drabsafdelingen ved Oslo Politi kan læses i denne rækkefølge:
Det trettende stjernetegn. Klim, 1997. 340 sider.
Fere mænd er blevet myrdet på bestialsk vis, og politiet søger en sammenhæng. Er det de små sedler med et fragment af en børnesang, som findes under ligene?
Drømmefangeren. Lindhardt og Ringhof, 2000. - 397 sider.
To unge søstre udspioneres af en gal mand, som slår den ene søster ihjel. Cato Isaksen har store problemer både med denne sag og en personlig sag om unge og stoffer.
Sørgekåben. Lindhardt og Ringhof, 2001. - 342 sider.
Cato Isaksen bliver indblandet i en oplagt sag, hvor eksmanden har myrdet sin tidligere kone. Samtidig dukker en gammel sag op, og sammenhængen tyder på, at løsningen er mere kompliceret.
Nattens søster. Lindhardt og Ringhof, 2003. - 365 sider.
Under efterforskningen af mordet på en ældre dame bliver kriminalkommissær Cato Isaksen klar over, at der må være en forbindelse til hendes forsvundne barnebarn.
Orkestergraven. Lindhardt og Ringhof, 2008. - 331 sider.
En kvindelig musiker bliver myrdet på vej hjem fra en koncert, og kriminalkommissær Cato Isaksen bliver hurtigt klar over, at flere mænd kan have haft grund til at myrde hende. Sagen tager imidlertid en uventet og dramatisk vending, da morderen på en særdeles udspekuleret måde invaderer Isaksens familieliv.
Med Svend Foyn, advokat og efterforsker i Tønsberg,
og rækkefølgen er:
Kolde hænder. Siesta, 2006. - 202 sider.
Da en ung fyr henvender sig til advokat Svend Foyn og senere findes mast på jernbanen, og flere mord følger, bliver Foyns nysgerrighed vakt. Han graver i sagen, som snart viser sig at have forbindelse med nynazisme og pædofili. Den smukke idyl i Tønsberg krakelerer, og al ondskaben kommer op til overfladen.
En nødvendig død. Siesta, 2006. - 317 sider.
Svend Foyn fra bliver indblandet i en skilsmissesag, hvor parterne ikke er enige. Da manden bliver myrdet, peger alt mod kvinden, og Foyn må for alvor i aktion.
For Guds skyld. Siesta, 2008. - 397 sider.
Foregår i Oslo, hvor Svend Foyn for at forsvare en højreekstremist, der er anklaget for mord på en afrikansk udvekslingsstudent, må grave i både Tanzania og norsk udviklingsbistand.
Harry Hole, ansat ved kriminalpolitiet i Oslo.
Rækkefølgen er:
Flagermusmanden. Modtryk, 2000. - 344 sider.
Den norske kriminalbetjent Harry Hole sendes til Sydney for at medvirke i opklaringen af mordet på en norsk pige. En seriemorder er på spil i storbyen, og politimanden involveres dybt personligt i sagen, hvor han bevæger sig på det australske samfunds skyggeside.
Kakerlakkerne. Modtryk, 2001. - 346 sider.
Den norske ambassadør i Thailand bliver myrdet i et bordel i Bangkok. På grund af hans nære forbindelser til statsministeren skal der hurtigst muligt lægges låg på sagen. Harry Hole bliver sendt af sted, og snart viser det sig, at det drejer sig om langt mere end et banalt mord.
Rødhals. Modtryk, 2001. - 524 sider.
I Johannesburg er en våbenliga blevet optrevlet, og det viser sig, at en attentatriffel er havnet i Oslo. Harry Hole bliver sat på sagen og følger sporene til det nynazistiske miljø, og snart helt tilbage til de norske frivillige på Østfronten, da en af dem findes død med overskåret strube.
Sorgenfri. Modtryk, 2004. - 468 sider.
Et bankrøveri i Oslo udvikler sig til en ren henrettelse. Kriminalassistent Harry Hole er muligvis den sidste, der har set sin gamle kæreste inden hun bliver myrdet, og sammenhængen mellem de to forbrydelser fører til en sigøjner i en fængselscelle.
Marekors. Modtryk, 2005. - 431 sider.
En kvinde bliver fundet dræbt i sin lejlighed. En af hendes fingre mangler. Kriminalbetjent Harry Hole får en sidste chance for at bevise, at han kan håndtere drikkevarer, temperament og personlige hævnmotiver. Harry er nødt til at arbejde sammen med kollegaen Tom Wahler, som han stadig mistænker for at have været indblandet i mordet på hans tidligere makker, Ellen Gjelten.
Da en kvinde meldes savnet, og hendes finger kort efter dukker op hos politiet, begynder Harry at se nærmere på sagen og finder et mønster - tegn, der tyder på, at morderen ikke er færdig med at dræbe.
Frelseren. Modtryk, 2006. - 479 sider.
En ung pige voldtages på en sommerlejr. Tolv år senere likvideres en soldat i Frelsens Hær midt i Oslo. Vicekriminalkommissær Harry Hole indleder en eftersøgning for at finde frem til den navnløse lejemorder.
Snemanden. Modtryk, 2007. - 460 sider.
En seriemorder er på spil, og en række kvindemord begået for 7 år siden bliver pludseligt uhyggeligt aktuelle. Vicekommissær Harry Hole har modtaget et anonymt brev underskrevet Snemanden. Indholdet refererer til en seriemorder, Harry jagtede syv år tidligere. Nu finder han alarmerende fællestræk ved en række gamle forsvindingssager: Gifte kvinder er forsvundet samme dag, som den første sne er faldet.
Panserhjerte. Modtryk, 2009. - 634 sider.
Den alkoholiserede og asociale Harry Hole fra drabsafdelingen i Oslo har egentlig sagt op, men bliver hentet tilbage til en makaber sag, hvor en seriemorder er på spil. Sagen viser sig at være vidtforgrenet, og den udvikler sig dramatisk og fører Harry Hole rundt i Norge og Congo.
Englemagerne. Modtryk, 2000. - 244 sider.
Margaret Moss, vodkadrikkende, enlig mor og privatdetektiv i evig pengenød, indblandes i en sag om forsvundne piger, og det bringer hende i kontakt med en lusket religiøs sekt samt narko- og bordelmiljøer.
Blackout. Modtryk, 1999. - 270 sider.
På en ferie mister Steiner Blix hukommelsen. Uden papirer og med bevidstheden om noget frygteligt i fortiden, hutler han sig gennem et underligt liv, indtil hemmeligheden er afsløret.
Blitz. Modtryk, 2003. - 285 sider.
En ung pige forsvinder, en pengetransport bliver røvet, og en brevbombe dræber sin modtager. Har disse tre ting noget med hinanden at gøre? Det mener Schrøder og Damgård, to kriminalreportere, så de graver i sagerne.
Blomster og blod. Modtryk, 2002. - 306 sider.
En kvinde hæver i banken en stor sum penge, som hun vil forære til sin søn. Senere på dagen findes hun myrdet i sit køkken. Journalisterne Schröder og Damgård modtager et brev fra morderen. Af brevet fremgår det, at mordet på kvinden er begyndelsen på en række planlagte forbrydelser. Førstebetjent Arne Kolbjørnsen modtager et identisk brev, og allerede et par dage senere gør brevskriveren alvor af sine trusler - den unge forfatter Miriam Malme bliver myrdet i sit hjem.
Fri som fuglen. Modtryk, 2004. - 330 sider.
Efter en Champions League-kamp mellem Rosenborg og Juventus i Torino forvinder Anita Larsen sporløst. Hendes far, Morten Martens, tager til Italien for at finde hende og får hjælp af journalisten William Schrøder.
Voldtægt. Modtryk, 1994. - 201 sider.
Om voldtægt og mord på unge kvinder i Trondheim og om politiets arbejde med opklaringen sideløbende med en skildring af de impliceredes reaktioner og omverdenens syn på voldtægtsofrene.
Anne-kin Halvorsen, politibetjent i Trondheim.
Rækkefølgen er:
Sub Rosa. Klim, 1999. - 221 sider.
"Sub rosa" er titlen på en collage, som viser sig at spille en væsentlig rolle i den kvindelige politibetjent Anne-kin Halvorsens arbejde med opklaringen af mordet på en kendt galleriejer i Trondheim.
Kvindens lange arm. Klim, 1996. - 185 sider.
Noveller om mord, had, hævn og begærlighed, båret af en stærk social indignation, særlig tydelig i titelnovellen, der udspilles i Trondhjems arbejderkvarter, i politibetjent Anne-kin Halvorsens barndomsgade.
En kernesund død. Klim, 1998. - 319 sider.
Om en lille svømmestjernes død på bunden af træningsbassinet i Trondhjem. Da kriminalbetjent Anne-kin Halvorsen går ind i efterforskningen, åbenbares en afgrund af modbydelige træningsmetoder.
Containerkvinden. Klim, 1999. - 230 sider.
Om makkerparret Anne-kin Halvorsen og Vang, som under efterforskningen af drabet på en gammel spritter finder tre unge kvinder begravet i skidt i en container på Nyhavna i Trondhjem.
Solnedgang. Klim, 2005. - 202 sider.
Den ferierende kriminalbetjent Anne-kin Halvorsen fra Trondhjem, på den norske vestkyst, bliver involveret i et mord, som viser sig at have internationale forbindelser, og som ryster det lille idylliske norske samfund, og afdækker mange skjulte skeletter i skabene.
Kæresteblind. Klim, 2006. - 206 sider.
Makkerparret Anne-kin Halvorsen og Vang er på sporet af en forsvunden prostitueret, men samtidig kæmper Anne-kin med egne problemer - forholdet til kæresten og lillebroderens spillegæld.
Varg Veum, privatdettektiv i Bergen.
Rækkefølgen er:
Manden med de to ansigter. Vindrose, 1985. - 191 sider.
Den lidt forhutlede privatdetektiv Varg Veum forsøger at opklare mordet på den kvinde, som han af uopklarede grunde var engageret til at skygge.
Din til døden. Vindrose, 2006. - 322 sider.
Detektiven Varg Veum får en usædvanlig klient: en 8-årig dreng, der har mistet sin cykel. Han løser opgaven og tiltrækkes af drengens mor, der dog pludselig bliver anklaget for mord på sin ex-mand.
Tornerose sov i hundrede år. Vindrose, 2007. - 261 sider.
Privatdetektiven Varg Veum får et par sager med bortløbne unge mennesker. Den ene af sagerne ender i mord, og Veum må nu til at bore i de to forældrepars fortid, og her afsløres hurtigt mørke hemmeligheder.
Kvinden i køleskabet. Borgen, 1992. - 194 sider.
Med baggrund i det internationale miljø i oliebyen Stavanger, får privatdetektiven Varg Veum til opgave at finde en mand, der tilsyneladende er sporløst forsvundet.
I mørke er alle ulve grå. Vindrose, 1984. - 252 sider.
Om en pensioneret norsk politimand, tidligere modstandsmand, der aner en sammenhæng i nogle gamle, henlagte sager. Han når ikke til bunds, men må give tråden videre til en yngre kollega.
Sorte får. Vindrose, 1988. - 224 sider.
Den bergensiske privatdetektiv Varg Veum udsættes for forsøg på mordbrand under jagten på en kvindelig narkoman, og sporene krydser en mystisk sag om opholdstilladelse til en sydafrikaner.
Faldne engle. Vindrose, 1990. - 293 sider.
Detektiven Varg Veum tvinges til at dykke ned i fortiden og det bergensiske musikmiljø, da han bliver klar over, at flere af medlemmerne af hans gamle rockband er blevet myrdet.
Bitre blomster. Vindrose, 2008. - 290 sider.
Varg Veum, den ensomme og alkoholiserede privatdetektiv, inddrages i en mordsag med forbindelser til en bergensisk virksomhed, der begår grove miljøforbrydelser, og en gammel sag om et barns forsvinden.
Død mand sladrer ikke. Vindrose, 1994. - 296 sider.
Varg Veum bliver livvagt for en mand, der er skræmt fra vid og sans på grund af spillegæld og hvirvles dermed ind i et farligt spil med politiske overtoner.
Skriften på væggen. Vindrose, 1996. - 276 sider.
Efter en henvendelse fra en mor dykker Varg Veum ned i Bergens underverden og finder et modbydeligt og dødsensfarligt net af prostitution blandt teenagepiger.
Som i et spejl. Vindrose, 2003. - 286 sider.
Varg Veum skal forsøge at finde et ægtepar, der er forsvundet fra deres hjem i Bergen. Under opklaringen trækkes der tråde tilbage til et dobbelt dødsfald i 1957. Er der sammenhæng mellem sagerne?
Ansigt til ansigt. Vindrose, 2004. - 293 sider.
Da Varg Veum finder en død mand i sit venteværelse, bliver det afsættet for en mudret sag, som strækker sig tilbage til 1970'erne, hvor både politiske og erotiske konflikter kommer for en dag, og som igen har forbindelse med nutiden.
Forfulgt af død. Vindrose, 2007. - 313 sider.
Privatdetektiven Varg Veum modtager en telefonsamtale, som bringer ham langt tilbage i tiden til diverse sager med tragisk udgang, hvor den samme dreng var involveret. Nu er den lille dreng voksen og fast besluttet på at hævne sig på alle dem, som han mener har ødelagt hans liv - bl.a. Varg Veum.
Kolde hjerter. Vindrose, [2009]. - 273 sider.
Varg Veum opsøges af en prostitueret, hvis veninde har været forsvundet i flere dage. Sidst hun er blevet set, var hun kommet skrækslagen tilbage fra en kunde, som hun havde afvist. Varg Veum tager sagen og konfronteres med en barsk og brutal verden.
Varg Veums veninde Karin Bjørge svæver mellem liv og død på hospitalet, og Veum må indrømme, at skylden er hans.
Det hele begyndte med en forsvindingssag. En af Karins veninder tilkalder Varg Veum for at finde hendes mand. Han er sporløst forsvundet, kun få dage før han skulle deltage i inspektionen af et naturskønt område på Norges vestkyst, som er udlagt til vindmøllepark.
Efterforskningen fører Bergen-detektiven ind i en konfliktmættet sag om miljøterrorisme, religiøs fanatisme og flosset forretningsmoral. En uløst forsvindingsgåde fra fortiden kaster lange skygger ind over nutiden, og snart dukker det første lig op - ophængt på et kors, vendt mod havet ...
Første del af forfatterens Minnesota-trilogi.
Politimanden Lance Hansen med norske aner passer sit job ved Lake Superior i USA's nordlige stat Minnesota. Det består mest i at jage folk væk, som camperer ulovligt ved søens bredder. Men en dag finder han en ung norsk turist brutalt slået ihjel ved søens vartegn, et stort kors. En kriminalkommissær hidkaldes fra det gamle land for sammen med FBI at forestå efterforskningen. Samtidig kommer Lance på sporet af et andet mord begået samme sted, blot 100 år tidligere. Og han ser en forbindelse, endda til sin egen familie. Samtidig må han bære på den hemmelighed, at hans egen bror befandt sig i nærheden af det nylige gerningssted - og lyver om det.
Et stærkt psykologisk krimidrama om fortidens synder.
Sundstøl har selv boet ved Lake Superior i en årrække.
Lance Hansen døjer med samvittighedskvaler efter drabet på den ung norsk turist ved bredden af Lake Superior i USA. Lance er overbevist om, at en ung indianer sidder uskyldig dømt, og at hans egen bror, Andy, er den rigtige morder. Lance forsøger at lade som ingenting, da de to brødre begiver sig ud på deres årlige hjortejagt. Men kan Lance leve med sine formodninger, og ved Andy, at Lance mistænker ham?
Samtidig spindes et net af psykologiske forbindelser, fortid og nutid og sammenvævede familiehistorier - om to brutale drab, indianere og ånder og om vor tids efterkommere af Minnesotas skandinaviske pionerer.
Efter de to brødres hjortejagt i de dybe skove, hvor Lance måske, måske ikke, skyder forsætligt efter sin bror, drager Lance i eksil i Canada, lige nord for grænsen med den løgn, at han er taget til Norge for at forske i sine rødder! Da Lance vender hjem til Minnesota igen, er han plaget af dårlig samvittighed over alle sine løgne - over for myndighederne, over for sin familie - og især over for sig selv. Han er samtidig lammet af frygt for, hvad broren Andy kan finde på at gøre ved ham. Andys datter, Chrissy, bliver ufor-varende draget ind i Lances spind af løgne og halve sandheder og får en vigtig rolle i den endelige opklaring af mordet. Lance hjemsøges af den myrdede medicinmand Swamper Caribous genfærd og tvinges til det endelige opgør med Andy og ikke mindst sig selv.
Lisa Lund, politibetjenthos Kripos (KRIminalPOlitiSentralen, som er den nationale enhed til bekæmpelse af organiseret og anden alvorlig kriminalitet) & Sander Mørk, psykolog som udarbejder profiler af kriminelle.
I denne rækkefølge:
Øjne Blå. Modtryk, 2006. - 236 sider.
En ung pige fra Skien bortføres af et pædofilt netværk. Hun genfindes på nettet, men hvor er hun rent fysisk? Først da den unge politibetjent Lisa Lund og skolepsykologen Sander Mørk går i aktion, kommer der skred i sagen.
Det stille vand.Modtryk, 2007. - 271 sider.
En tsunami af mord rammer en række norske diplomater. Det stille vand foregår ca. et par år efter tsunamien i Sydøstasien, 2. juledag 2004. Norge bliver udsat for en række diplomatmord, som dog forsøges camoufleret som hændelige uheld. I forbindelse med mordene findes ofrene i alle tilfældene nøgne og i en seksuel situation, som ikke kan misforstås.
Skyggemanden. Aschehoug, 2007. - 364 sider.
To mord i en baggård i Paris kan ikke løses umiddelbart. Derfor sættes retsmedicineren Oda Os på sagen. Sammen med politiet starter hun en omfattende efterforskning, men morderen er hele tiden et træk foran.
Dødens cirkel. Klim, 2012. - 346 sider.
Dette er 5. del i en serie med forsvarsadvokatenen Mikael Brenne, men den foreløbig eneste, der er oversat til dansk.
Den kan læses uafhængigt af de første fire.
Advokat Mikael Brenne er en af landets mest profilerede forsvarsadvokater. Men en rutinesag for Grækeren, en professionel forbryder, udvikler sig til et mareridt, der tvinger Brenne til at lukke ned og rejse forlade firmaet.
For at slippe væk fra sine egne problemer påtager han sig at hjælpe en, dengang, ung mand, som er dømt for dobbeltdrab på to piger i øsamfundet Vestøy for 25 år siden.
Han vil gerne have sagen genoptaget. Mikael Brenne, der ikke troede, tingene kunne blive værre, bliver meget klogere. På øen vil ingen have rodet op i gamle traumer, koste hvad det vil ?
Det som ikke er stjålet eller brændt. Logia, 2007. - 298 sider.
Fra Rom år 64, hvor speculatoren Hades Coelius efterforsker årsagerne til Roms brand.
Dræbende applaus. People's Press, 2012. 461 sider.
En augustaften i 2009 står den verdensberømte James Medina på scenen i Operaen i Oslo. Tosca er på programmet, og det er en gigantisk begivenhed, at den store tenor synger rollen som Mario Cavaradossi.
Publikum er begejstret, men i salen befinder der sig én, som sørger for, at Medinas karriere får en brutal og blodig afslutning.
Drabet bliver optakten til en række voldsomme hændelser, som sender chokbølger gennem det internationale operamiljø.
Et plot omkring operascenerne i henholdsvis Oslo og Wien med indbildske sangere og deres forsmåede ofre. Operaskribenten Tom Hartmann bliver udpeget som morder og må bruge al sin kreativitet for at fælde den rigtige, med Wiens politi i hælene.
|
Finske krimier |
Plageånderne. Århus : Klim, 1999. - 223 sider.
Et yngre succesfuldt ægtepar udsættes for endeløs chikane: Ikke bestilte varer leveres, uindbudte håndværkere, og læs med kul, jord og gødning spærrer vejen til den eksklusive villa i udkanten af Helsinki. Kriminalassistent Timo Harjunpää og hans makker Onerva Nykänen gør ikke alverden ud af sagen. Det er jo ikke århundredets forbrydelse. Sent indser Harjunpää, at det måske kan blive netop det, efterhånden som ofrenes nerver hyppigere slår klik.
En sær ømhed. Århus : Klim, 1996. - 331 sider.
Den skizofrene Asko Leinonen sniger sig om natten ind i fremmede lejligheder for at belure sovende kvinder. Så er han den uovervindelige "Tipi". I dagtimerne er Asko ferm på fingrene, ikke blot i det skomagerværksted, hvor han arbejder, men også når hans brødre skal i gang med et bankkup.
Den gule enke. Bazar, 2007. - 375 sider.
Privatdetektiven Jussi er i midtvejskrise og møder tilfældigt en tidligere veninde, der har fået store problemer med den russiske mafia, fordi hendes fængslede mand har snydt den. Selvfølgelig hjælper han - og får selv problemer.
|
Islandske krimier |
Erlendur Sveinsson, den midaldrende, ensomme politimand, er gennemgående figur i romanerne. Han har et kompliceret forhold til kvinder i almindelighed og sine to børn i særdeleshed. Udover det har han er traume i forhold til sin afdøde lillebror, hvis forsvinden som barn, han føler sig skyldig i.
Rækkefølgen er:
Nordmosen. Forum, 2003. - 235 sider.
En mislykket opklaring af mordet på en ensom, ældre mand i Reykjavik sætter politiet på sporet af frygtelige forbrydelser i ofrets fortid.
Tavs som graven. Forum, 2004. - 265 sider.
Fra Reykjavik, hvor politifolkene Erlendur og Sigurdur skal opklare gåden om et skelet fra krigens tid, der dukker op under udgravningen til nyt boligbyggeri.
Stemmen. Forum, 2006. - 315 sider.
I Reykjavik findes en julemand dolket ihjel i kælderen under et stort hotel. Opklaringen afdækker en barsk barndom præget af faderens ambitioner for sønnens sangerkarriere og et voksenliv præget af faderens skuffelse over ikke at få forventningerne indfriet.
Manden I søen. Rosinante, 2008. - 345 sider.
Kriminalbetjent Erlendur får en sag om et mord, der måske stammer fra den kolde krigs tid. Sideløbende fortælles en historie fra 1960'ernes Leipzig om en ung student og hans liv og kærlighed.
Vinterbyen. Rosinante, 2009. - 332 sider.
Fra Reykjavik, hvor mordet på en lille indvandrerdreng afslører mobning og fremmedfjendskhed i sagalandet.
Nedkøling. Rosinante, 2010. - 296 sider
En kvinde findes hængt en løkke fra loftet i en feriehytte ved søen Thingvallavatn. Det ligner selvmord, og da hun led af depressioner og har haft svært ved at komme sig over tabet af sin nyligt afdøde mor, vækker sagen ikke speciel opsigt.
En båndoptagelse fra en spiritistisk seance, som Maria deltog i, vækker dog Erlundurs skepsis, og han sætter gang i en uofficiel efterforskning.
Samtidig genoptager Erlundur en række henlagte sager med forsvundne personer, og snart er spøgelser fra hans egen fortid på spil
Natten har tusind øjne. Modtryk, 2000. - 191 sider.
Med gevaldige tømmermænd må journalisten Einar på arbejde, da en død canadier findes på Lufthavnshotellet i Reykjavik. Einar får hele tiden spændende oplysninger, men undrer sig også over, hvorfor det netop er ham?.
Heksens tid. Bazar, 2007. - 351 sider.
Den lidt ensommme journalist Einar forflyttes til provinsbyen Akureyri. På overfladen er alt idyl, men da Einar begynder at grave i et par sager om en kvinde, som omkommer og en gymnasieelev som forsvinder, og de to sager kan forbindes, krakelerer den pæne facade.
Kvinden der forsvandt. Gyldendal, 2008. - 282 sider.
Arkitekten Bjørn bliver slået ned uden for sit sommerhus. Samtidig forsvinder hans unge elskerinde Sunneva sporløst og kriminalbetjent Valdimar søger en sammenhæng.
Pyroman. Gyldendal, 2010. - 347 sider.
En lille by oplever en række påsatte brande. Først hos præsten, så hos kaptajnen, så hos... .
Kriminalkommissær Valdimar tilkaldes for at undersøge om der er en pyroman på spil, og hvilke sammenhænge der kan være mellem de berørte familier.
Thora Gudmundsdóttir, advokat i Reykjavik.
Rækkefølgen er:
Det tredje tegn. Aschehoug, 2006. - 363 sider.
Advokaten Thóra Gudmundsdóttirs er med til opklaringen af mordet på en tysk udvekslingsstudent, der bliver fundet i et skab på Historisk Institut på universitetet i Reykjavik, "dekoreret" med sære heksesymboler.
Den der graver en grav. Lindhardt og Ringhof, 2007.
Advokaten Thora interesserer sig for en sag, der starter som mistanke om spøgeri, men har forbindelse til mordet på en lille pige i 1945.
Aske. Lindhardt og Ringhof, 2009. - 413 sider.
Ved en udgravning af et askedækket hus fra vulkanudbruddet 1973 på Vestmannaøerne findes et afhugget hoved og tre lig. Forsvarsadvokaten Thora tilkaldes, og hun opklarer den dramatiske og overraskende historie.
Isblå spor. Lindhardt og Ringhof, 2011. - 367 sider.
To mænd, der arbejder for et islandsk firma på Grønland forsvinder pludseligt og sporløst.
Advokaten Thóra Gudmundsdottir og hendes tyske makker, Matthew, bliver bedt om at undersøge deres forsvinden. Sammen med Thóras sekretær Bella tager de af sted sammen med fire eksperter med hver deres kendskab til Grønland.
Hvad skete der egentlig med de to islandske mænd? Har hændelsen en forbindelse til en kvindes pludselige forsvinden nogle måneder tidligere? Hvorfor er de indfødte så fjendtligt indstillet over for stedet? Og hvad er det for nogle grufulde begivenheder, der har fundet sted tæt på landsbyen Kaaneq?
Indsatsgruppen fra politiet i Reykjavik med den sympatiske Arni, bulderbassen Gudni, feministen Katrin og chefen Stefan.
Blodbjerget. Lindhardt og Ringhof, 2009. - 413 sider.
Krimien tager sit udgangspunkt i et kontroversielt islandsk kraftværk ved Kárahnjúkar. Modstanderne mener, at vigtige naturværdier går tabt, mens tilhængerne mener, at kraftværket er nødvendigt for landets fortsatte udvikling.
En isnende kold februarmorgen i 2005 forlyder det, at seks ansatte er omkommet og én hårdt såret ved en frygtelig ulykke.
Eller er der tale om en eksplosion eller et attentat, som den overlevende, men hårdt kvæstede, portugisiske arbejder Jorge taler om i sin febervildelse? Måske mord og måske en terroraktion fra miljøaktivister?
Uden synd. Lindhardt og Ringhof, 2008. - 366 sider.
Politimanden Stéfan og hans kolleger står med en sag om Ólafur er fraskilt, alkoholiker. Naboen besøger ham kun, når han er i bekneb for alkohol, og selv hans børn kan ikke holde ham ud. Det er blevet endnu værre, efter han har omvendt sig og indtrådt i en kristen sekt. Hans liv består i at gå til gudstjenester, at se sektens prædikant messe på tv og i at få andre til at se lyset.
Den dag den gamle Ólafur bliver fundet myrdet med knivstik, har han siddet død i sin lænestol et år.
|
Færøske krimier |
Blid er den færøske sommernat. Vindrose, 1991. - 214 sider.
En dansk-færøsk journalist begynder at forske i en kvindelig kollegas død på Færøerne og opdager, at den muligvis har sammenhæng med den artikelserie om 2. Verdenskrig, som hun arbejdede på.
Grå oktober. Vindrose, 1995. - 205 sider.
En radiojournalists giftdød for åben mikrofon og en bankrøvers selvmord i Thorshavn får journalisten Hannis til at interessere sig for en færøsk prædikant og skibsreder med forbindelser til italiensk kriminalitet.
Korsmesse. Torgard, 2009. - 272 sider.
Krimi med opdager og journalist Hannis Martinsson tilbage på Færøerne, hvor han hurtigt indblandes i en hårdkogt sag med flere drab på mennesker, grindedrab, havmiljø og internationale miljøorganisationer og aktivister. Samtidig skal han finde sig til rette igen på Færøerne efter mange år væk derfra.