ÅBNINGSTIDER

 Ons. d. 23.5.2012
10:00 - 19:30
13:00 - 19:00
14:00 - 18:00
12:00 - 18:00
 
 

NYHEDSBREV

 
Tilmeld   Frameld
 

 

SØGNING




 
 
Voksne
 

FAKTA:

De nyeste titler er der ofte lidt ventetid på.

Benyt ventetiden til at læse nogle af

forfatternes øvrige bøger.

Nyheder

 

Krimier

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Krimier

 

 

 

 

En hårdkogt italiener

 

Mysteriet Mangiabarche af Massimo Carlotto er 2. del med privatdetektiven Marco Buratti - også kendt under navnet Alligatoren -og hans medspiller, gangsteren Rossini.

Forfatteren er selv særdeles bekendt med den italienske underverden, idet han har været anklaget - ifølge ham selv uskyldigt - og fængslet for mord.

 

KrimierAlligatoren Marco har sagt ja til en delikat sag på Sardinien. 

3 lovlydige sardinske advokater er blevet anklaget for mordet på en kollega. Buratti skal hjælpe de uskyldige advokater med at finde den mand, som de 3 er anklaget for at have myrdet. Det bliver et blodigt forløb, hvor vidner myrdes på stribe.

Mysteriet Mangiabarche udspiller sig på en akse, hvor mafia, myter og kriminalitet i lokalområdet er det mest iøjne-faldende, hvor Italiens gradvise opløsning som stat og afrikaniseringen er den dystre baggrund i et blodigt, men forrygende drama i Cagliari på Sardinien.

Romanen er 15 år gammel, og møntenheden lire benyttes.

 

Har du lyst til at læse andre italienske krimier, kan du f.eks. læse Andrea Camilleri og Gianrico Carofiglio.

 

 

 

Svenske nyheder

 

Krimier

 

 

 

 

Brantevik

 

KrimierUge 36 af Sofie Sarenbrant

Sommersæsonen i det lille fiskerleje Brantevik er ved at være forbi. For familierne Winter og Malm har det været en regnfuld ferieuge, og stemningen er ikke den bedste. De to veninder Johanna og Agnes er begge højgravide og skal føde om få uger.

I et forsøg på at afrunde ferien på en god måde beslutter de to par sig for at gå til karaokeaften på den lokale kro. Men noget går grueligt galt, og da de vågner næste morgen, er Agnes væk.
Agnes' forsvinden bliver ugens store nyhed, og politi og medier arbejder sammen for at løse mysteriet. Det bliver en kamp mod tiden, og det hele tager en uventet drejning, da liget af død kvinde skylles op på stranden ...

 

 

 

Fjällbacka

 

Englemagersken er Camilla Läckbergs seneste i serien fra Fjällbacka med Erica Falck og Patrik Hedström

 

KrimierI 1974 forsvinder en familie sporløst - kun den lille 1-årige pige, Ebba, er tilbage. Som voksen vender Ebba tilbage til sit barndomshjem for at åbne en Bed and Breakfast sammen med sin mand Mårten, mens de forsøger at komme sig over tabet af deres søn. Ulykken forfølger dog Ebba, som snart bliver udsat for en mordbrand. Og da de renoverer det gamle hus, finder de indtørret blod under gulvet.

Patrik og Erica begynder at grave i sagen og finder frem til nye hemmeligheder, der har været skjult i mange år.

 

 

 

 

Hagfors

 

Pigen med sne i håret af Ninni Schulman er 1. del af en planlagt serie med journalisten Magdalena Hansson. 

 

KrimierEn kold og snefyldt nytårsaften forsvinder sekstenårige Hedda Losjö. Hendes forældre er fortvivlede, hvad kan der være sket med hende?

Kort tid efter bliver liget af en pige fundet i en skov nogle kilometer fra familiens hjem uden for Hagfors i Värmland. Pigen er nøgen, dræbt med et skud i baghovedet. Er det Hedda?

 

Den lokale politistation med Petra Wilander og Christer Berglund i spidsen skal opklare sagen om Hedda, forsøge at finde ud af, hvad for en pige, hun var, hvilken familie hun kom fra.

 

Det samme forsøger journalisten Magdalena Hansson. Hun er egentlig rejst fra Stockholm hjem til Hagfors med sin seksårige søn for at slikke sårene efter en hård skilsmisse. Her skal hun finde ro og energi. Men sagen om Hedda trækker i hende, og Magdalena indser snart, at den lille by bærer på hemmeligheder, man vil gøre alt for at skjule.

 

Kan du lide de svenske krimiforfattere Mari Jungstedt og Viveca Sten, vil du nok også synes om denne.

 

 

Stockholm og skærgården

 

I nat er du død af Viveca Sten er 4. del i serien med barndomsvennerne Thomas Andreasson, kriminalinspektør og juristen Nora Linde. Romanerne foregår dels i Stockholm og dels på skærgårdsøen Sandhamn.

 

KrimierKriminalinspektør Thomas Andreasson er tilbage i stolen efter den forbryderjagt hen over den tilfrosne skærgård, der nær kostede ham livet i Uden skyld.

 

Den første sag, der lander på hans bord, drejer sig om en ung mand, der er blevet fundet hængende fra en lampekrog og har efterladt sig et afskedsbrev.
Et tilsyneladende oplagt selvmord.


Den dødes mor er imidlertid overbevist om, at hendes søn aldrig kunne finde på at begå selvmord og trygler politiet om at undersøge omstændighederne.

Der sker endnu 2 mord, og Marcus har haft kontakt med begge de myrdede.

 

Sideløbende med efterforskningen følger man i dagbogsform en ukendt person beretning om hans tid hos de svenske elitesoldater, Kystjægerne, og militærbasen på Korsö.

 

 

Norske nyheder

 

Krimier 

 

 

 

Chris Tvedt, som har studeret jura og litteraturvidenskab i Bergen, har skrevet en serie med forsvarsadvokaten Mikael Brenne.

 

Den 5. bog i serein, Dødens cirkel, som han modtog den norske krimi-pris, Rivertonprisen, for i 2010, er nu udkommet på dansk.

 

Man kan sagtens læse romanen, selv om det 5. del.

 

Det er en såkaldt retssagskrimi.

 

KrimierAdvokat Mikael Brenne er en af landets mest profilerede forsvarsadvokater.

Men en rutinesag for Grækeren, en professionel forbryder, udvikler sig til et mareridt, der tvinger Brenne til at lukke og  forlade firmaet.

 

For at slippe væk fra sine egne problemer påtager han sig at hjælpe en, dengang, ung mand, som er dømt for dobbeltdrab på to piger i øsamfundet Vestøy for 25 år siden. Han vil gerne have sagen genoptaget. Mikael Brenne, der ikke troede, tingene kunne blive værre, bliver meget klogere. På øen vil ingen have rodet op i gamle traumer, koste hvad det vil

 

 

Skulle du have lyst til at læse andre retssagskrimier, kan du f.eks. læse

Gianrico Carofiglio, Tove Klackenberg eller Scott Turow.

 

 

 

Bundfald af Jørn Lier Horst er 2. bind i serien med William Wisting.

I Norge er der udkommet seks bøger i serien om enkemanden, den gode og retfærdige efterforskningschef William Wisting. Han har børnene Thomas, som er helikopterpilot, og datteren Line, som er undersøgende journalist.

 

KrimierDet er midt om sommeren i Stavern. Den idylliske lille by Vestfold er klar til årets indryk af sommergæster, da en afkappet venstre fod i en løbesko skyller op på stranden. Senere skyller endnu en op, og i løbet af en uge skyller i alt fire fødder op på stranden - alle sammen venstre fødder.

Stammer de fra en ulykke eller er flere personer blevet parteret og dumpet?
Wisting har en anelse om at fødderne har forbindelse til flere forsvindingssager i området - flere ældre mænd er sporløst forsvundet fra plejehjem. Derudover en kvinde, der var ansat på et af de plejehjem hvor flere af mændene boede.

 

Han begynder at trævle trådene op, men aner ikke hvor mange forgreninger sagen har. Grådighed, forspildte liv og hensynsløs hævntørst er drivkræfterne i et mysterium, der viser sig at være næsten bundløst.

 

 

Øystein Wiik, som iøvrigt selv er sanger og skuespiller, har skrevet operakrimien,

Dræbende applaus.

 

KrimierEn augustaften i 2009 står den verdensberømte James Medina på scenen i Operaen i Oslo. Tosca er på programmet, og det er en gigantisk begivenhed, at den store tenor synger rollen som Mario Cavaradossi. Publikum er begejstret, men i salen befinder der sig én, som sørger for, at Medinas karriere får en brutal og blodig afslutning. Drabet bliver optakten til en række voldsomme hændelser, som sender chokbølger gennem det internationale operamiljø.

Et plot omkring operascenerne i henholdsvis Oslo og Wien med indbildske sangere og deres forsmåede ofre. Operaskribenten Tom Hartmann bliver udpeget som morder og må bruge al sin kreativitet for at fælde den rigtige, med Wiens politi i hælene.

  

  

Tyske Nyheder

 

Slægtsforskning

 

 

 

 

Krimier

Den stumme død af Volker Kutscher er 2. del i serien om Berlin fra mellemkrigstidens Berlin.

En skuespillerindes død fører kriminalkommissær Gereon Rath ind bag kulisserne i filmmetropolen Berlin. Her oplever han en branche under dramatisk omvæltning. Tonefilmen er i fuld gang med at erobre det hvide lærred, og mange formår ikke at omstille sig til den nye verden.  

Under indspilningen af en tonefilm bliver en berømt skuespillerinde ramt af en projektør og slået ihjel. Hændelsen ligner et uheld, men da endnu en skuespillerinde findes myrdet, er der ingen tvivl om, at en morder er på spil. Omstændighederne er makabre: den døde kvindes stemmebånd er skåret ud.

 

Sagen ser ud til at udspringe af en krig mellem rivaliserende filmproducenter og fører Rath ind i Berlins Chinatown og langt ned i byens underverden på et tidspunkt, hvor byen er på kogepunktet. Kommunister og nazister marcherer i gaderne, og begravelsen af en død nazist fører til vilde kampe. Samtidig bliver Rath bedt om at hjælpe Kølns overborgmester Konrad Adenauer med en afpresningssag, hans veninde Charly vil ikke kendes ved ham, og hans chef truer med at suspendere ham.  Ikke underligt, at det hele er ved at vokse ham over hovedet . 

 

 

Berlin anno 1944/45

 

Den der bliver tilbage har ret er skrevet af to tyske historikere, Richard Birkefeld & Göran Hachmeister.

 

KrimierDen berlinske købmand Ruprecht Haas slipper ved et heldigt tilfælde ud af kz-lejren Buchenwald. Det lykkes ham at komme tilbage til Berlin, hvor han har tænkt sig at hævne sig på de medborgere, der i sin tid meldte ham til Gestapo for et par uoverlagte, statskritiske bemærkninger.

Hans-Wilhelm Kalterer er også på vej tilbage til Berlin. Efter at have spillet en lidet glorværdig, men effektiv organisatorisk rolle under udrensningen af jøder og andre uønskede elementer, tildeles han en specialopgave af Gestapo: Han skal finde ud af, hvem står bag mordet på et fremtrædende medlem af det nazistiske parti.

 

 

De to mænds veje krydses i et spændemde handlingsforløb, men lige så spændende er beskrivelsen af livet i Berlin op til kapitulationen

 

 

 

Danske nyheder

 

Krimier


 

  

Århus-krimi

 

Den debuterende forfatter Keld Sørensen Woldenhof har begået en krimi med med klimatruslen som tema, Når havet gråner.

 

KrimierDa kriminalchef ved Århus Politi, Rasmus Thygesen, en tidlig morgen i oktober bliver vækket og informeret om, at der er begået et drab i løbet af natten, er det kun begyndelsen på en sag, der udvikler sig meget hurtigere end han bryder sig om. En kvinde er fundet dræbt på et kors foran indgangsdøren til Skt. Johannes kirken i det nordlige Århus - og hovedet mangler.
Flere drab med religiøse undertoner kommer til i løbet af kort tid, men ingen synes mærkeligt nok at savne de dræbte. På trods af de religiøse undertoner føler Rasmus Thygesen sig overbevist om, at motivet til drabene er alt andet end religiøst, og at drabsmanden har en helt anden dagsorden. Men hvilken, hvis altså Thygesen har ret?

 

 

Efterforskningsarbejdet hvirvler Thygesen ind i en række ubehagelige dilemmaer, der sætter hans professionalisme og integritet på alvorlige prøver, mens drabsmanden leger kispus med politiet uden at Thygesen kommer tættere på en opklaring.

 

 

Krimier fra den sjællandske provins

 

Uden varsel er Jens Jørgensens 2. krimi  om politiinspektør Thomas Poulsen.

Den første hedder Dagsorden mord. Der er planlagt en trilogi.

 

krimierDet er en tidlig lørdag morgen. En ung bager er på vej til sit arbejde. I en smøge finder han en ung, smuk kvinde. Myrdet. Hendes baghoved er knust. Men der er intet våben, ingen andre tegn på vold eller på voldtægt.

Og ingen form for identifikation på kvinden. Ingen kender den velklædte unge kvinde.

Politiinspektør Thomas Poulsen tilkaldes. Lidt senere samme formiddag er der indkaldt til pressemøde på rådhuset. Dagen forinden havde byrådet afsluttet årets budgetseminar. Men en af politikerne dukkede aldrig op.            

 

 

Midt under politiets efterforskning denne lørdag formiddag får man en opringning: I et sommerhus i udkanten af byen har en nabo fundet en mand, myrdet. Thomas Poulsen ankommer til stedet og genkender manden. Det er den savnede politiker. Thomas Poulsen tager herefter kontakt til redaktør Kim Kleistrup fra den lokale avis. Uformelt har de et fint venskab. Sammen og hver for sig samler de stump for stump brikkerne i puslespillet og finder ud af, at der er en sammenhæng mellem mordet på den unge kvinde og politikeren. En sammenhæng, der fører direkte ned i en sump af korruption og vennetjenester i det lille samfund. 

 

 

Bag Kvickly i Svendborg

 

KrimierSorgens dæmoner af Maria Kjær-Madsen

Journalisten Luna finder på vej hjem fra en date et kvindelig. Hun får lov til at følge politiets efterforskning. Nye ofre dukker op - myrdet på samme måde. Men linket mellem de myrdede mangler. Politiet og Luna efterforsker spor der går fra Århus via Ærø til Malmø.

En utrættelig og kynisk drabsmand hærger tilsyneladende Danmark.

Temaet i bogen er hævn, og den sammenlignes med Torben Nielsens Nitten røde roser

 

 

 

 

 

 

 

Endnu en dansk provinskrimi

 

Poul Henrik Pedersen, journalist og lokalpoltiker på Lolland-Falster, har skrevet endnu en krimi om kriminalkommissær Hans Poulsen, Hævntørst og pistacienødder.

Den første hedder Moralens bøddel.

 

KrimierEn kendt forfatter findes død. Var der tale om mord? Og i givet fald hvem var morderen? Hans sexfikserede kunstnerkone eller én af byens fremtrædende forretningsfolk? Eller en helt tredje? Efterforskningen afslører nemlig hidtil ukendte sider af afdødes fortid, og pludselig peger noget på, at den israelske efterretningstjeneste, Mossad, kan stå bag likvideringen. Men spor fører også til okkulte og ekstremistiske miljøer. Da en ven til forfatteren efterfølgende findes myrdet, tager sagen en helt ny drejning, og først efter en uhyre vanskelig efterforskning, hvor byens ærbare facade fuldstændig krakelerer, lykkes det kriminalinspektør Hans Poulsen med bistand fra uvant side at blotlægge forbrydelsens omfang og afsløre den bestialske morder.

 

 

 

En krimi fra det vestjyske

 

Muligt motiv af Anette Broberg Knudsen.

Den unge præst Julie Hashøj finder en ældre kvinde fra sit sogn bevidstløs, og ved ankomsten til hospitalet erklæres kvinden for død. Hjertestop lyder dødsårsagen. Men Julie sætter spørgsmålstegn ved diagnosen - måske var den gamle dames død ikke helt naturlig. Lag for lag afdækkes den afdødes historie; hun har i mere end 50 år levet og åndet for sin butik og ingen kontakt haft med sin familie. Men historien gemmer på skjulte konflikter og gammelt nag, der trækker sine spor vidt omkring i det lille vestjyske lokalsamfund og langt ind i menighedsrådet. Og hvad var det egentlig, der skete en forårsdag i 1951? Der er personer nok, der kan have et muligt motiv - men er det nok til at slå en gammel dame ihjel?

 

KrimierI 2010 udkom første krimi med Julie Hashøj i hovedrollen Begrundet mistanke: tilgivelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra det nordsjællandske

 

Steen Hatvig er i gang med en trilogi om de 3 umoralske b'er: besættelse, bedrag og begær med politiassistenten Morten Krag som den gennemgående hovedperson.

Foreløbig er de 2 første, Besat fra 2009 og Bedrag fra 2011 udkommet.

 

KrimierDramaturgen Christian Lich har mistet sin kone og lille datter ved to meningsløse hændelser, og under behandlingen på Bispebjerg Hospital begynder han - som et led i terapien - at skrive dagbog.
Umiddelbart efter, at Lich har sat sig til computeren for at beskrive sin tragiske skæbne, indtræffer der nogle makabre og mystiske dødsfald, der har forbindelse til begivenheder langt tilbage i tiden.
Politiassistent Morten Krag bliver sat på sagen, men da det kommer frem, at Krag selv har været tæt på et par af de involverede personer godt ti år tidligere, kompliceres efterforskningen yderligere - og Krag er snublende nær en fyreseddel.

 

 

Hvordan hænger Lichs dagbogsskriveri sammen med de brutale dødsfald? Hvad ved Morten Krag om fortidens synder? Hvad skjuler han og hvorfor? Hvem bedrager hvem?

 

Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

 

 

Fra grænselandet

 

Pigernes ynde af Hans Schmidt Petersen er 3. del i serien med Carsten Mathiesen, kriminalinspektør i Åbenrå og kollegaen, Christiane Müller fra Flensborg.

 

KrimierEn sen aften lyder et skud på en stille villavej i Åbenrå. Kjeld Madsen, skolelærer og lokalpolitiker fra Dansk Folkeparti, findes dræbt i sin villa. Hans kone, Julie, en magtfuld direktør i den dansk-tyske bank UniSouth, befinder sig i Hamborg.  

Kommissær Carsten Mathiesen ankommer hurtigt til åstedet, men kan ikke forstå, at ingen har set morderen forlade huset. Er naboen, som er medlem af en skytteforening, den skyldige? Eller skal drabsmanden findes blandt Kjeld Madsens rivaler i hans eget parti? Pludselig antager sagen helt nye proportioner, da Carsten næste dag modtager en anonym e-mail, afsendt fra Flensborg syd for grænsen, som antyder, at Kjeld Madsen var lidt for nærgående over for pigerne på hans skole.

 

Carsten kontakter sin unge tyske kollega Christiane Müller. Mordsagen viser sig at have tråde langt ind i Flensborgs underverden. Så findes endnu en politiker fra Dansk Folkeparti myrdet.  

Men hvor skal politiet rette søgelyset hen? Mod politiske kredse? Eller skal årsagen til drabene søges i Kjeld Madsens forkærlighed for de unge pigers ynde?

 

 

 
 
 
 
Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3  |  2000 Frederiksberg  |  Ean: 5798009171894  |  Tlf. 38 21 18 00  |  Fax. 38 21 17 99  |  E-mail:  biblioteket@frederiksberg.dk