Salva Montalbano, kriminalkommissær. Foregår på Sicilien, men trods det spiller mafiaen en tilbagetrukket rolle i bøgerne. Til gengæld blomstrer den poltiske korruption.
Montalbano selv er en sammensat person. Han er sympatisk og varm, men også temperamentsfuld og sarkastisk. Han er en mester i at navigere i rørte vande. Han manipulerer dygtig med pressen og sine overordnede, og han er mand for en hurtig nødløgn, hvis han er trængt op i en krog. Og så er han en tøsedreng, når det kommer til ægteskab. Hvilket Livia, hans kæreste gennem en årrække, er stærkt utilfreds med.