Enkelte e-resurser er kun til brug på biblioteket, dvs. du kan kun få adgang til resurserne fra bibliotekets pc'er.
Det er vigtigt, at du er opmærksom på reglerne for download eller kopi fra e-resurserne.
Børsen
Adgang til avisens arkiv siden 1995. Daglige nyheder fra både Børsen og Reuters. Desuden mulighed for søgning af oplysninger om både danske og nordiske virksomheder samt erhvervslivet generelt.
Digitale årbøger
Digitale gengivelser af følgende årbøger i fuld tekst:
*Bil-Revyen (1965-2004)
*MC-Revyen (1974-2003)
*Bådrevyen (1970-1985)
*Hi-Fi og Video-Revyen (1990-1995)
Indeholder tekster og illustrationer til den enkelte model.
Genline - kun på Hovedbiblioteket
NB: Genline kører meget ustabilt - vi arbejder på sagen
Database med digitale billeder af svenske kirkebøger frem til slutningen af 1800-tallet. Indeholder også oplysninger fra folketællinger.
Infomedia
Basen er Danmarks største online informationssystem, og den indeholder knap 9 mio. artikler.
Her findes fuldtekstartikler fra en lang række danske aviser (både landsdækkende og lokale), fagtidsskrifter og nyhedsbureauer, bl.a.:
* Berlingske Tidende
* BT
* Børsens Nyhedsmagasin
* Ekstra Bladet
* Erhvervsbladet
* Information
* Jyllandsposten
* Kristeligt Dagblad
* Politiken
* Ritzau
* Weekendavisen
Det er også muligt at søge i "Hvem Hvad Hvor" og "Politikens Oplysning".
Karnov-Online
Indeholder alle gældende danske love af praktisk betydning kommenteret med fortolkninger, principielle domme og litteraturhenvisninger. Karnov Historik indeholder desuden tidligere versioner af Karnovs Lovsamling 1993-2000. Ajourføres dagligt.
Lektørudtalelser
En lektørudtalelse er en anmeldelse skrevet af bibliotekarer til bibliotekarer. Basen indeholder lektørudtalelser på bøger og multimedier udarbejdet fra 1996 og frem.
LovText Social og Arbejdsmarked
Lovsamlinger fra Schultz - sociale love og arbejdsmarkedslove. Indeholder vejledninger, domme, satser o.lign.
Peridical Index Online
Database med indholdsfortegnelser (ikke artikler) fra ca. 4000 videnskabelige tidsskrifter inden for humaniora og samfundsfag frem til 1995. En stor del af tidsskrifterne er engelsksprogede, men der er også nogle på dansk og andre vesteuropæiske sprog.
TÆNK
Test og artikler fra forbrugerrådets blad. TÆNK udfører tests af alle mulige produkter som hvidevarer, rengøringsmidler, kosmetik, værktøj og meget andet.
Ugeskrift for Retsvæsen
UfR Online indeholder alle højesteretsdomme, udvalgte landsretsdomme og domme afsagt af Sø- og Handelsretten, men ikke byretsdomme, siden 1950.
Desuden historiske domme fra 1867-1949. Alle artikler fra Ugeskrift for Retsvæsen siden 1988 er indeholdt i UfR Online. Ajourføres dagligt.
Web-Direct
Alle momsregistrerede firmaer og filialer i Danmark samt offentlige institutioner med oplysninger om bl. a. antal ansatte, etableringsår, eksportområder og kreditrating. Indeholder også personoplysninger om beslutningstagere og ejere.