ÅBNINGSTIDER

 Lør. d. 4.2.2012
10:00 - 15:00
10:00 - 14:00
10:00 - 14:00
10:00 - 14:00
 
 

NYHEDSBREV

 
Tilmeld   Frameld
 

 

SØGNING




 
 
Selvbetjening
 

FAKTA:

Hvis du har behov for andet og mere kan du gå til listen over e-resurser der er tilgængelige fra biblioteket.

E-resurser hjemmefra

 

Fjernadgang er din mulighed for gratis adgang til søgning i e-resurser hjemmefra. Betingelsen er, at du bor i Frederiksberg Kommune, er indmeldt som låner og har en pinkode.

 

Det er vigtigt, at du er opmærksom på reglerne for download og kopiering fra e-resurserne.

 

Hvis du ikke bor i Frederiksberg Kommune, kan du få adgang til e-resurserne på biblioteket.

 

ACCESScience McGraw-Hill

Online-version af McGraw-Hill Encyclopedia of Science & Technology. Bliver løbende opdateret. Basen dækker emnemæssigt bredt fra biokemi til arkæologi og antropologi, og den henvender sig til såvel almindeligt interesserede som til studerende og fagfolk.

Vejledning i ACCESScience McGraw-Hill

Print lynguide til ACCESScience McGraw-Hill i Pdf

 

 

Auto Repair Reference Center

Amerikansk base, der indeholder vejledninger til reparation af mere end 30.000 bilmodeller, primært amerikanske men også en del importerede, fra perioden 1945 til i dag. Vejledningerne kan bruges af både gør-det-selv-folk og professionelle, og indeholder tegninger, diagrammer, fotos og videooptagelser med trin-for-trin vejledninger.

 

 

Berg Fashion Library

Omfattende online portal om alverdens mode- og tøjkultur med artikler og billedmateriale om og fra hele verden. Indeholder ikke kun international modehistorie i traditionel forstand, men også emner som antropologi, kunsthistorie, sociologi og kulturhistorie. Tidsmæssigt dækker portalen fra forhistorisk tid til i dag.


Omfatter Berg Encyclopedia of World Dress and Fashion med ca. 900 artikler skrevet af internationale fagfolk, ca. 60 berg fuldtekst e-bøger, referenceværker (f.eks. A_Z of Fashion og Dictionary of Fashion History) samt en billedbank med ca. 1.600 billeder fra Victoria & Albert Museum i London.

 

Fra begyndelsen af 2011 vil der desuden blive medtaget mere end 2.000 fotografier fra modesdamlingen på The Metropolitan Museum of Art i New York.
Opdateres 3 gange årligt.

 

 

Biography in Context

Biografisk database med information om ca. 1.4 millioner nulevende og afdøde personer inden for alle emneområder. Indeholder endvidere fuldtekstartikler fra ca. 250 tidsskrifter og 22.000 fotos. Desuden er der 15.000 links til kilder på internettet for yderligere information.

 

 

Credo Reference

Credo giver mulighed for at søge i 100 håndbogstitler fra velrenommerede forlag som Cambridge University Press og Elsevier og lægger vægt på at formidle via animationer, lydfiler, billeder og videoklip. Basen dækker et meget stort spektrum af emner - fra regnskabsføring til eurojargon og naturkatastrofer. Der er også et bredt udvalg af ordbøger.

 

 

Current Biography Illustrated

Indeholder ca. 15.000 biografier i fuldtekst og 9.400 nekrologer. Hovedvægten er lagt på angloamerikanske personer. Databasen bygger på den trykte udgave, der er udkommet siden 1940.

 

 

Danske dyr
Danmarks største samling af informationer om dyr i Danmark (ca. 560 dyr) med artikler, billeder, lyd- og videoklip. Siden er lavet til skoleelever og andre naturinteresserede.

 

 

danskhistorie.dk

Dækker alt lige fra jægerstenalderen til nyere dansk udenrigspolitik. Portalen indeholder lette og svære tekster omhandlende hovedlinjerne i den danske historie. Der er tilhørende billeder, quizzer, litteraturhenvisninger, musik-, lyd- og filmklip samt aktuelle temaer. Udarbejdet med henblik på undervisning, men henvender sig også til voksne interesserede.

 

 

Digtregister

Skønlitterært indeks, der registrerer de digtsamlinger og -antologier, der i perioden 1983 - 2008 er biblioteks-katalogiseret og udgivet i Danmark.

 

 

Ebrary

E-bøger i fuldtekst i PDF-format. Vælg mellem 20.000 engelsksprogede fagbøger.

Bøgerne fra Ebrary læses online med 'Ebrary Reader', som kan downloades gratis fra Ebrarys hjemmeside.

 

 

Encyclopedia Britannica Online 

Hovedværket inden for engelsksprogede leksika/encyklopædier. Kan også bruges til at søge i omkring 300.000 udvalgte hjemmesider, der relaterer til artiklerne.

 

 

Encyclopedia of Popular Music

Colin Larkins berømte encyklopædi i onlineudgave med emner inden for alle populærmusikkens genrer fra 1900 til i dag. Der kan søges på titler, kunstnere, genrer, lande m.m. Encyklopædien opdateres ikke fra 2010.

 

 

Europa World Plus Online

Opslagsværk om alverdens lande og store internationale organisationer. Indeholder pålidelige og opdaterede politiske, økonomiske samt historiske analyser. En stor del af basen er statistik - og der er mulighed for sammenlignende statistik. Desuden omfattende vejviseroplysninger.

Vejledning i Europa World Plus Online

Print lynguide til Europa World Plus Online i Pdf

 

 

Eventyrindeks

Registrering af de eventyrsamlinger, der er udkommet på dansk siden januar 1985, og som er biblioteks-katalogiseret.

 

 

Faktalink

Elektronisk tidsskrift der giver introduktion til og uddybende information om aktuelle emner. Indeholder ca. 280 emneområder, der udover at være beskrevet i basen, giver henvisninger til trykte materialer samt links på internettet.

 

 

Forbruger-Indeks

Henvisninger til forbrugerundersøgelser og test af produkter. Man kan søge efter produkter, og få en liste over de tests der er lavet, og hvor man kan finde dem. Forbruger-Indeks giver ikke direkte adgang til de enkelte kilder.

 

 

Forfatterweb

Illustreret forfatterleksikon med artikler om danske og udenlandske forfatteres liv og værker. Fortegnelse over sekundær litteratur samt linksamling. Der medtages både børne- og voksenforfattere.

 

 

Fremtidsforskning: Futuriblerne

Artikler gennem mere end 40 år om begrebet "fremtidsforskning" udgivet af Selskabet for Fremtidsforskning. Basen udbygges løbende.
For artikler af nyere dato er der endvidere direkte links til henvisninger og/eller dokumentation til publicerede artikler.

  

 

Global Issues in Context

Giver et globalt perspektiv på mange emner indenfor 8 hovedområder: Business and Economy, Health and Medicine, Conflict and Diplomacy, Science and Technology, Environment and Climate Change, Society and Culture, Government, Politics and Law samt Women, Children and the Family.

 

Der tilstræbes et varieret syn på verdens begivenheder ved at inddrage medier fra hele verden. E-resursen henvender sig til alle med interesse for disse emner: Studerende (bredt), erhvervsfolk og almindeligt interesserede borgere.

 

Dokumenter kan printes, e-mailes og downloades som PDF eller MP3.

 

 

Greens Online

Informationer om Danmarks knap 7.000 største virksomheder og 120.000 registrerede virksomheder med varierende detaljeringsgrad. Indeholder desuden biografier over personer i den private og den offentlige sektor.

 

 

Grove Art Hedder nu Oxford Art Online

 

 

Grove Music

Hedder nu Oxford Music Online

 

 

Gyldendals Onlineordbøger

Indeholder Gyldendals røde ordbøger i online udgave: Engelsk, tysk, fransk, spansk og svensk + Gyldendals store ordbøger samt fagordbøger indenfor medicin, jura og teknik.

 

 

 

Gør-det-selv-indeks

Registrerer artikelstof fra 1990 og frem. Indeholder henvisninger til "gør-det-selv-ting" inden for områderne hus, hjem, have samt "husflidssiden" af hobbyområdet (modelbygning o.l.).

 

 

Hobbies and Crafts Reference Center

Amerikansk database, som henvender sig til hobby-entusiaster. Indeholder fuldtekst/pdf-filer med "gør det selv" instruktioner. Den er inddelt i 140 hobby-grupper, som igen er samlet i 8 større kategorier som f.eks. modelbygning, håndarbejde, udendørsaktiviteter, samle ting og kunsthåndværk. Henvisningerne stammer fra ca. 740 tidsskrifter og bøger, og der er mere end 720 videosekvenser.

 

 

Keesings

Artikler, der bygger på information fra nyhedsbureauer, NGO'er, universiteter og regeringer i over 80 lande. Indeholder objektive beskrivelser af politisk, sociale og økonomiske begivenheder for hvert land og større internationale organisationer sammenskrevet af engelske akademikere. Det er desuden muligt at finde henvisninger til de artikler, der har været benyttet i deres sammenskrivning. Keesings er en hovedkilde til den nyeste historie. Dækker fra 1960 og frem.

Print lynguide til Keesings i Pdf

 

 

 

Klinisk Ordbog

Mere end 32.000 opslagsord i en kombination af ordbog og leksikon for sygdomme og begreber. Er en del af Gyldendals Ordbøger.

 

 

 

Library PressDisplay

Online adgang til 1700 aviser fra 92 lande på 48 sprog. Aviserne er tilgængelige før den trykte kopi i udgivelseslandet. Downloades i Pdf-format og er identisk med den trykte udgave. Du kan søge i de sidste 2 måneders aviser. Hent Adobe Reader gratis, hvis du ikke har det i forvejen, for at kunne læse aviserne.

Vejledning i PressDisplay

Print lynguide til PressDisplay i Pdf

 

 

 

Literature Resource Center

Består af to databaser:

 

- Contemporary Authors indeholder omfattende artikler om ca. 120.000 forfattere, primært engelsksprogede og skønlitterære forfattere

 

- Contemporary Literary Criticism med analyser og anmeldelser i fuldtekst af nutidige forfatteres værker.

 

Der søges samtidigt i begge baser.

 

 

Litteraturtolkninger

Henvisninger til litterære tolkninger af forfatterskaber og skønlitterære værker i bøger, aviser og tidsskrifter.

 

 

MasterFILE Premier - EBSCO

Indeholder ca. 2000 tidsskrifter i fuldtekst. Dækker emnemæssigt meget bredt. God dækning fra 1990 og frem. Er desuden anvendelig til søgning på anmeldelser af film, litteratur m.v. Indeholder derudover mere ned 100.000 fotos og kort, ca. 90.000 biografier, ca. 70.000 primære kilder og mere end 160 bøger i fuld tekst - herunder en del rejseguider.

Print lynguide til MasterFILE Premier i Pdf

 

 

Novelleregister

Registrering af noveller, som findes i samlinger og antologier, udgivet i Danmark siden 1985. Videreførelse af det trykte katalog Novelleregister, der registrerer noveller frem til 1976.

 

 

Oxford English Dictionary

Omfattende guide til det engelske sprog. Indeholder 60 mio. ord, der beskriver over 500.000 termer brugt i det engelske sprog i løbet af de sidste 1000 år. Illustreret med 2,5 mio. citater. Opdateres løbende.

 

 

Oxford Art Online

Omfattende kunst- og arkitekturleksikon. Artikler om alle områder inden for kunst fra forhistorisk tid til nutiden, biografier, litteraturhenvisninger og links til billeder.

Indeholder både Grove Art Online, The Oxford Companion to Western Art, Encyclopedia of Aesthetics og The Concise Oxford Dictionary of Art Terms.

 

 

Oxford Music Online

Indeholder både Grove Music Online, Encyclopedia of Popular Music, The Oxford Dictionary of Music og The Oxford Companion to Music. Behandler alle aspekter af musik også populærmusik og etnisk musik. Indeholder links til relevante websites.

 

 

Oxford Reference Online

Mere end 150 opslagsværker fra Oxford University Press inden for ethvert tænkeligt emne fra irsk litteratur til medicin.

Vejledning i Oxford Reference Online

Print lynguide til Oxford Reference Online i Pdf

 

 

Press Display kaldes også Library Press Display

Online adgang til 1700 aviser fra 92 lande på 48 sprog. Aviserne er tilgængelige før den trykte kopi i udgivelseslandet. Downloades i PDF-format og er identisk med den trykte udgave. Du kan søge i de sidste 2 måneders aviser. For at kunne se aviserne i PDF-format, skal du have Adobe Acrobat Reader installeret. Programmet kan hentes gratis her.

 

 

Safari Tech Books Online 

Vigtigt ved brug af Safari Tech Books Online: Det er ikke tilladt at bruge webspidering software på Safari Tech Books Online. Leverandøren lukker straks for adgangen for ALLE, når det sker.

 

Adgang til ca. 400 it-bøger på engelsk, udgivet fra 2002 og frem. Bøgerne er udgivet af store it-forlag som O'Reilly, Adobe, Sun, Que, Sams, Addison-Wesley osv. Nogle bøger kan findes i Safari, før de udkommer som papirbog. Samlingen henvender sig både til hjemmebrugere og til it-professionelle og programmører. Samlingen bliver løbende udskiftet.

 

Print er tilladt i begrænset omfang (ét kapitel).

 

Frederiksberg Bibliotek har købt adgang til et vist antal samtidige brugere. Man kan derfor blive mødt med følgende besked: 'Session disabled. We're sorry, but the maximum number of concurrent sessions has been exceeded. Please try again later.' Af samme grund er det vigtigt at logge af (luk vinduet eller brug logout), når man er færdig med at bruge Safari Tech Books Online, så den næste bruger kan komme til.

 

Fra menubjælken er der hurtig adgang til:

Desktop: Alle bøger i Frederiksberg Biblioteks samling, seneste søgninger, seneste sider, bogmærker

Bookshelf: Alle de bøger, som Frederiksberg Bibliotek har købt adgang til

Recent searches: Detaljer om de søgninger, Københavns brugere har udført

Recent pages: Detaljer om de senest besøgte sider

 

 

Sangindeks

Dansk sangindeks omfatter sange for både børn og voksne. Ved sange forstås tekster (sange, viser, salmer eller digte), hvortil der findes melodi.

 

 

Science in Context

Engelsksprogede artikler og temaer, der går i dybden med udvalgte emner. Dækker biologi, fysik, kemi, medicin, astronomi, miljø og teknik.  I basen findes artikler fra opslagsværker, 200 tidsskrifter samt links til gode hjemmesider.

 

 

Student Resources in Context

Dækker meget bredt inden for naturvidenskab. Matematik, fysik, kemi, astronomi og rumfart, medicin, geologi, biologi og meget mere.

Indeholder ca. 1,8 mio. engelsksprogede dokumenter fra referenceværker, 200 fuldteksttidsskrifter (generelle og videnskabelige), aviser, multimedieprodukter (8.000 billeder, videoklip m.m.) link til ca. 500 hjemmesider. Artiklerne er markeret med en af tre sværhedsgrader: Basic, Intermediate og Advanced.

 

 

Verdens dyr
Beskrivelse af ca. 210 dyr, som lever uden for Danmark, med artikler, billeder, lyd- og videoklip - skrevet til skoleelever og andre naturinteresserede. Indeholder også oplysninger om truede dyrearter.

 

 
 
 
 
Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3  |  2000 Frederiksberg  |  Ean: 5798009171894  |  Tlf. 38 21 18 00  |  Fax. 38 21 17 99  |  E-mail:  biblioteket@frederiksberg.dk